Coop indgår Facility Management-aftale med Coor

Coop har i dag tegnet en FM-aftale med Coor Service Management i Sverige om serviceydelser til 350 butikker i Sverige og Coops hovedkontor i Solna.

Aftalen er femårig og indeholder serviceydelser som rengøring, affaldshåndtering og sikkerhed samt tekniske services til en værdi på ca. 120 mio. DKK årligt. Coop har i dag aftale med ca. 2.000 leverandører inden for ovenstående serviceydelser. Aftalen med Coor vil indebære en markant reducering af antallet af leverandører og en ensartet arbejdstilgang. I aftalen indgår også et centralt servicecenter for fejlanmeldelser og håndtering af butikkernes og kontorernes servicebestillinger.

– Denne aftale giver os en ressourceeffektiv løsning på service og tekniske serviceydelser for vores butikker og kontorer, med en tocifret millionbesparelse årligt. Vi frigører også personaletid i butikkerne, som dermed giver vores personale mulighed for at yde en endnu bedre kundeservice, siger Johnny Capor, koncernchef for KF og Coop.

Coop Indkøb & Kategori AB har stået for forhandlingen i samarbejde med KF Fastigheter AB det første halve år i år. Coop får gennem aftalen - foruden omkostnings- og tidsbesparelser, også meget bedre kontrol med deres serviceydelser og tekniske services, når Coor Service Management AB overtager ansvaret, og følger Coops forretningspolitik.

– Vi er utroligt glade for at starte nyt samarbejde med Coop og ser frem til at koordinere, lede og udvikle serviceydelserne til deres butikker og kontorer, siger Ulf Wretskog, adm. direktør for Coor Service Management i Sverige.

Aftalen træder i kraft d. 15. januar 2014. Og løbende over 2014 implementeres i alle Coops butikker i takt med, at eksisterende aftaler på de forskellige serviceområder udløber.

For yderligere information, kontakt venligst:

Marika Hjelm Siegwald, Kommunikationschef Coop Indkøb & Kategori,
tel: +46 70-614 99 35, marika.hjelmsiegwald@coop.se

Coops pressejournalist, tel. 010-743 13 13

Åsvor Brynnel Kommunikationschef, Coor Service Management AB,
tel: +46 8 553 954 04 asvor.brynnel@coor.com

Pressemeddelelse 2013-10-21