Coor sender ”Årets Ledestjerne” til Afrika for at udføre frivilligt arbejde

Af Coor Service Managements cirka 6.700 medarbejdere er Cathrin Olsen udvalgt til ”Årets Ledestjerne”. Som præmie rejser hun til Sydafrika som frivillig, hvor hun vil gå ind i arbejdet for naturbevarelse.

Hvert år udnævner Coor "Årets Ledestjerne" – som er en medarbejder, der repræsenterer selskabets værdier i form af tre ledestjerner på en særligt bemærkelsesværdig måde. I år går prisen til Cathrin Olsen, der til hverdag arbejder som konferenceværtinde hos én af Coors norske kunder. Cathrin kunne vælge blandt flere præmier, og hun valgte et spændende og oplevelsesrigt eventyr – at arbejde som frivillig i Sydafrika for at gøre en indsats for naturbevarelsen der. I to arbejdsuger i marts vil Cathrin deltage i et projekt, der bidrager til bevarelsen af en nationalpark. Rejsen som frivillig er arrangeret af Good Travel.

"Jeg er virkelig stolt over udmærkelsen "Årets Ledestjerne" og synes, præmien er helt fantastisk. Det bliver utroligt spændende at rejse til Afrika, og det føles godt at få muligheden for at arbejde i nationalparken og med de vilde dyr", fortæller Cathrin Olsen, konferenceværtinde hos Coor Service Management.

Det er første gang, Coor tilbyder frivilligt arbejde som præmie.

"Da forslaget kom op, føltes det som et skridt i den rigtige retning. Det er en god præmie af to grunde, dels fordi det bliver en uforglemmelig oplevelse for Cathrin selv, og dels fordi det understøtter vores bæredygtige ambitioner i selskabet. Jeg håber og tror, at Cathrin får en fantastisk rejse", siger Anders Asplund, HR-chef hos Coor Service Management.

Cathrin Olsen modtog prisen for sin positive indstilling, sin ansvarsfuldhed og sit store kundefokus. Hun er altid bevidst om kundens behov, og hvad der sker i ejendommen, og hun er højt respekteret af kollegaer såvel som kunder.

For mere information venligst kontakt:

Anders Asplund, HR-chef, Coor Service Management Sverige
+46 8 553 959 52, anders.asplund@coor.com

Åsvor Brynnel, Kommunikationschef, Coor Service Management Sverige
+46 8 553 954 04, asvor.brynnel@coor.com