Coor indgår nyt samarbejde med TeliaSonera i hele Norden

Coor Service Management har indgået en ny fireårig Facility Management aftale med den nordiske telegigant TeliaSonera. Aftalen omfatter mange forskellige services på tværs af TeliaSoneras kontorer og butikker i Sverige, Finland, Danmark og Norge.

Med indgåelsen af samarbejdet får Coor ansvaret for at udføre, koordinere og udvikle en lang række af services såsom rengøring, ejendomsvedligehold, sikkerhedsløsninger samt forskellige interne services på tværs af TeliaSoneras kontorer og butikker i hele Norden.

- Vi er meget glade for denne kontrakt. Vores mission er at drage fordel af de potentielle besparelser, som eksisterer, for på den måde at sikre TeliaSonera et ensartet og konsistent kvalitetsniveau i hele Norden. Vi stræber efter at indføre en struktureret tilgang til miljøaudits i henhold til vores internationalt anerkendte miljømærkning, Coor Green Services, samt arbejde med forbedringer i leverancen til TeliaSonera, fortæller Mikael Stöhr, koncernchef hos Coor Service Management.

Coor leverer allerede en del af de udbudte services, men får med den nye aftale det overordnede ansvar for samtlige interne services til TeliaSoneras servicebrugere i hele Norden. Aftalen opstarter gradvist i løbet af foråret 2014.

- Selvom vi stiller os ydmygt over for den opgave, der venter os, er vi også overbeviste om, at vi i tæt samarbejde med TeliaSonera, vil udvikle serviceleverancen på en måde som støtter bedst muligt op omkring deres virksomhed. Det er et prestigefyldt samarbejde, som vi er glade og stolte over, tilføjer Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor Service Management Danmark.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.com.

For yderligere information, venligst kontakt:

Mikael Stöhr, koncernchef, Coor Service Management
+46 8 553 959 35, mikael.stohr@coor.com

Jørgen Utzon, adm. direktør, Coor Service Management i Danmark
+45 2363 7178, jorgen.utzon@coor.com

Åsvor Brynnel, Kommunikationschef, Coor Service Management Group
+46 8 553 954 04, asvor.brynnel@coor.com

Pressemeddelelse 2014-01-21