Coor får ny integreret FM-aftale inden for energisektoren

Coor har underskrevet en kontrakt med Uniper (via OKG) om levering og udvikling af flere serviceydelser til Oskarshamn atomkraftværk i Sverige.

Atomkraftværket OKG, som den internationale energikoncern Uniper har aktiemajoriteten i, driver elproduktion på Simpevarp-halvøen lige nord for Oskarshamn i Sverige.

Den nye aftale mellem Coor og Uniper/OKG er en integreret FM- kontrakt, som indebærer, at Coor skal koordinere, udvikle og levere en bred vifte af serviceydelser til OKG’s atomkraftværk. Kontrakten løber over tre år med mulighed for et års forlængelse. Den samlede årlige volumen anslås til at være næsten 40 MDKK.

Eksempler på serviceydelser, som Coor bliver ansvarlig for, er rengøring, affaldshåndtering og diverse interne serviceydelser til kontoret. Coor har allerede leverancer til andre kunder i Oskarshamn, hvilket skaber visse lokale synergier. Der bliver ansat 30-35 personer til kontrakten.

- På denne kontrakt vil spørgsmål vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø have væsentlig interesse. Coor har stor erfaring med at levere serviceydelser til følsomme områder, hvilket i kombination med vores store fokus på HSEQ vil være til stor nytte i denne leverance. Vi ser frem til opgaven, hvor vi i tæt samarbejde med OKG skal udvikle og sikre omkostningseffektive løsninger, som understøtter deres virksomhed på den bedste måde, siger Klas Elmberg, vice vd for Coor Sverige.

- OKG byder Coor velkommen og ser frem til at opbygge et stærkt partnerskab i de kommende år, siger Jeanette Møller, chef for Facility Management-services på OKG.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk. Venligst kontakt nedenstående for yderligere kontakt:

Klas Elmberg, vice vd, Coor Sverige, +46 10 559 6580,
klas.elmberg@coor.com

Åsvor Brynnel, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør, Coor Group, + 46 10 559 5404, asvor.brynnel@coor.com