Coor skal levere banebrydende patientmåltider til Nya Karolinska Universitetshospital i Solna, Sverige

Under hård konkurrence er Coor blevet tildelt opgaven at udvikle måltidsservices og drive catering-faciliteter på det nye hospital. Kontrakten har en årlig værdi på over 50 MDKK og vil blive underskrevet for en seks-årig periode med mulighed for forlængelse på maks. fire år.

Coor skal drive de nye cateringfaciliteter på Nya Karolinska Universitetshospital (NKS) med virkning fra 1. april 2018, hvilket medfører forberedelse og levering af 900 daglige patientmåltidsportioner, samt at forsyne alle afdelinger med råvarer såsom brød, mælk, frugt, morgenmadsprodukter, smørbare produkter m.v. Derudover omfatter opgaven at være måltidsværter på 20 afdelinger og stille kostkompetencer til rådighed på stedet. Et centralt element i opgaven er, at Coor og Karolinska Universitetshospital i fællesskab skal udvikle patienternæring og måltidsoplevelser.

I Norden driver Coors cateringdivision FOOD by Coor flere end 120 personalekantiner og restauranter, og har catering som én af de største servicegrupper i Coor. Patienternæring vil høre ind under Coor’s eget mærke.

- Det her er virkelig en vigtig opgave for Coor. Vores ambition er at indgå et tæt partnerskab med Karolinska Universitetshospital og udvikle patienternæring for derigennem at opnå måltidsoplevelser og bidrage til at gøre tiden på hospitalet for patienterne og de pårørende mere positiv, udtaler Jørgen Utzon, adm. direktør for Coor Danmark.

Aftalen vil medføre, at Coor ansætter ca. 70 nye medarbejdere.

Beslutningen om tildeling effektueres efter den sædvanlige prøveperiode.

Kontakt og yderligere information: