Coor først i Europa med næste generation af rengøringsrobot

Endnu en gang er Coor først på banen, denne gang med en ny banebrydende rengøringsrobot på det professionelle marked. Den nye robot udfører hurtig og bæredygtig rengøring af høj kvalitet.

Taski Aerobot 1850 er en rengøringsrobot, der udfører sit arbejde uden fører. 16 sensorer ”ser” 360 grader rundt om robotten, hvilket gør den sikker for sine omgivelser. Den kan desuden standse på 0,48 sekunder, hvilket er hurtigere end reaktionstiden hos et menneske. Robotten udfører konsekvent de daglige gulvrengøringsrutiner og rengør op til 1.000 m2 pr. time.

- Det her er en meget spændende innovation. Vi tester robotten på vores hovedkontor i Stockholm for siden at kunne tage den med ud til vores kunder. Fordelene er mange. Eksempelvis har den et bæredygtigt filtreringssystem af luften, som dokumenterer en meget høj rengøringskvalitet. Desuden kan rengøringspersonalet disponere deres arbejde anderledes, så de kan udføre mere komplicerede opgaver. Ganske enkelt en win-win-situation, siger Karin Sparr, der er chef for divisionen Specialistydelser i Coor koncernen.

Robotten blev indviet den 4. maj.

- Coor tilbyder intelligente serviceløsninger, som vi hele tiden udvikler og tilpasser til kundernes skiftende behov og udfordringer. Vores mål er at være på forkant med udviklingen, hvilket denne produktlancering er et bevis på. Anvendelsen af QR-koder, sensorer, droner og robotter som en del af vores ydelser bliver mere og mere almindeligt, siger Rikard Wannerholt, Direktør for Forretningsudvikling og Transformation i Coor koncernen.

For mere information, pressebilleder m.v. henvises til www.coor.dk eller:

Karin Sparr, Chef for divisionen Specialistydelser i Coor koncernen, +46 10 559 65 95, karin.sparr@coor.com

Rikard Wannerholt, Direktør for Forretningsudvikling og Transformation i Coor koncernen, 46 70 236 44 51, rikard.wannerholt@coor.com