Nanoteknik – frelse eller fælde?
I de seneste år har nye nanomaterialer gjort deres indtog på markedet for professionel rengøring. Samtidig med at potentialet for nanoteknik er lovende, ved vi, at det er alt andet end risikofrit. Her forklarer Nenad Tomovic, fagchef for renhold i Coor Danmark, hvorfor Coor har besluttet at vente med at bruge den nye teknik til rengøring.
Specialisten kommenterer:
Hvad er nanoteknik, og hvordan kan den bruges?
Nano betyder milliardtedel og kan sammenlignes med ultrafine partikler. Disse små partikler kan ved nanoteknik kombineres i forskellige strukturer med forskellige egenskaber og funktioner. Nanopartikler på mellem 1 og 50 milliardtedel meter forekommer naturligt i naturen, for eksempel ved vulkanudbrud og i kønrøg, de meget fine partikler af kulstof, som bruges ved fremstilling af gummidæk.
Nanopartikler kan også fremstilles ad kunstig vej, og det er her, industrien ser store muligheder på forskellige markeder: Elektronik, energiproduktion, lægemidler, professionel rengøring, konsumentprodukter som solbeskyttelsesmidler er bare nogle eksempler. Inden for netop rengøring kan man for eksempel behandle visse gulve med nanobaserede kemikalier, hvilket medfører, at overfladerne bliver væsentligt mere hårdføre og smudsafvisende. Tester viser også, at bakterier har sværere ved at sætte sig fast, hvilket er en fordel inden for f.eks. sygeplejen.
Hvorfor er mange tvivlende over for nanoteknik?
Samtidig med at potentialet ved nanoteknik er lovende, er der et stort behov for at afklare eventuelle risici ved teknikken. Vi ved ikke i dag, i hvilket omfang alle nanopartiklerne optages gennem huden eller gennem indånding, og hvilke efterfølgende helbredsrisici der eventuelt er på kort og langt sigt. Studier har dog vist, at kulstofnanorør er årsag til asbestlignende sundhedseffekter hos forsøgsdyr.
Der kan således være en potentiel helbredsrisiko, når produktet fremstilles og når det anvendes – for eksempel ved applicering af et gulvrengøringskemikalie eller ved slitage, når gulvet bruges. Nanopartikler genereres også, når pigdæk river asfalten op, og ifølge et studie, som blev gennemført ved afdelingen for Erhvervs- og miljømedicin ved Umeå universitet i 2012, er partiklerne grunden til 30 til 40 dødsfald om året i Stockholm.
Samtidig med at potentialet ved nanoteknik er lovende, er der et stort behov for at afklare eventuelle risici ved teknikken.
Hvad siger myndighederne om brugen af nanomateriale?
I 2009 blev Kemikalieinspektionen i Sverige af regeringen pålagt at analysere behovet for regulering eller andre forholdsregler både inden for EU og nationalt. Formålet var at opnå en god vurdering af miljø- og helbredsrisici ved brug af nanomateriale. Én af konklusionerne var, at der i dag ikke findes pålidelige metoder til at teste nanomateriales påvirkning af miljø og helbred. Det virker som om det kommer til at vare længe, inden anbefalinger af testmetoder er vedtaget. Myndighederne kan og må heller ikke give vejledning om, hvorvidt leverandører kan bruge produkterne på en sikker måde.
Og hvordan forholder Coor sig til spørgsmålet?
Hos Coor har vi indtil videre valgt ikke at benytte nanoteknik til rengøringsløsninger af hensyn til vores medarbejdere, vores kunders medarbejdere og andre som kommer i kontakt med områder, hvor nanoteknik anvendes. Selvom vi altid tilbyder vores kunder serviceløsninger, som er teknologiske fremtidsorienterede, har vi stadig et ansvar over for vores omverden og for den påvirkning vores løsninger måtte have. På grund af at risici og sundhedsmæssige effekter endnu ikke er helt klarlagt, afstår Coor således fra at benytte nanoteknik til rengøringsydelser.
Vil du vide mere om baggrunden for Coors beslutning?
Kontakt gerne Nenad Tomovic.
