Flere penge til sundhed, uddannelse og omsorg

Konkurrence er en drivkraft for udvikling og fornyelse og skaber et vedholdende fokus på kvalitet og effektiv ressourceanvendelse. Konkurrence bidrager samtidig til at skærpe leverandørens opmærksomhed om ønsker og behov hos brugerne. Det gælder både i den private sektor og på markeder for offentlige opgaver.

Dette kunne man læse i en udgivelse om konkurrenceudsættelse skrevet af Kommunernes Landsforening og en række ministerier i fællesskab i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Målsætningen var, at kommunerne skulle øge andelen af konkurrenceudsatte serviceopgaver fra 20% i 2005 til 25% i 2010. Dette mål blev nået, men siden er andelen af konkurrenceudsatte opgaver stagneret og seneste opgørelse fra 2013 viser, at knap 26% af kommunernes servicebudget på i alt 230 mia. kr. løses på konkurrencevilkår.

Med slunkne kommunale kasser skulle man tro, at kommunerne ville kaste sig over muligheden for at høste de mulige besparelser, der ligger i at udlicitere en større del af det kommunale budget. Men et uudnyttet konkurrenceudsætningspotentiale på knap 75% taler sit eget tydelige sprog.

En anden dagsorden

Jacob Dohn, direktør for forretningsudvikling hos Coor.

— De fleste vil være enige i, at konkurrence øger kvalitet og innovation, men der er mange faktorer i forklaringen på, hvorfor kommunerne ikke udliciterer mere end de gør. Én ting er, at antallet af interessenter med forskellige meninger og dagsordener er væsentligt større, end man ser i andre organisationer og virksomheder, hvilket er med til at øge kompleksiteten. Samtidig er der stor mediebevågenhed på udlicitering af offentlige opgaver, fordi man ikke blot står til ansvar over for ledelsen og de ansatte, men for alle borgerne i kommunen. Der er ikke langt fra et nedslidt hospital til avisernes forsider, forklarer direktør for forretningsudvikling i Coor Danmark, Jacob Dohn.

Derudover ser man en ret grundlæggende skepsis over for udliciteringer fra berørte grupper, og de negative historier i pressen er med til at give den modstand vind i sejlene.

— Jeg forstår godt, at der hersker en vis usikkerhed omkring udliciteringer. Det ville være mærkeligt, hvis der ikke gjorde. Det er trods alt væsentlige forandringer for de involverede. Derfor skal vi i branchen gøre os umage med at inddrage alle berørte interessenter tidligt i processen. Vi ved af erfaring, at tidlig inddragelse er en nøgleparameter for at imødegå modvilje, når man går i drift. Vi ser tydelige eksempler på, at de der er virkelig dygtige til at inddrage tidligt, også nyder en større opbakning hos de involverede, forklarer Jacob Dohn.

Fra leverandør til partner

Tidlig inddragelse som godt fundament, er ikke den eneste erfaring, man hos Coor har gjort sig.

— Mange udliciteringsopgaver kan tilskrive deres manglende succes et ufuldstændigt eller defekt samarbejde, forklarer Jacob Dohn og fortsætter: Fordi samarbejdet mellem parterne er essentielt for succes, er det vigtigt at have et fælles udgangspunkt om at skabe det bedst mulige samarbejde.

Som i ethvert ægteskab er det sammenhold, kommunikation og gensidig interesse, der får det til at fungere, og netop disse tre forhold udgør tilsammen det grundlæggende udgangspunkt, når et nyt samarbejde indledes. Det bør være en del af aftalen, at begge parter i fællesskab skal udvikle og investere i kontrakten, og udvise en gensidig loyalitet over for de øvrige interessenter.

— Det er utroligt vigtigt, at aftalerne definerer en god model for samarbejdet. Det indbefatter, at der oprettes et forum på ledelsesniveau, der kan træffe beslutninger, afstemme forventninger til det leverede og tilpasse serviceniveauet. For at dette forum kan træffe kvalificerede beslutninger, kræver det, at der er en proces for måling og opfølgning af på forhånd aftalte nøgletal herunder kundens oplevede kvalitet i løsningen, slutter Jacob Dohn.

Kilder:

Konkurrenceudsættelse på Dagsordenen

Nyt fra Danmarks Statistik 17. januar 2014 nr. 25, Danmarks Statistik

Udbudsfakta, Kommunernes Landsforening