Sprog / Websted

Languages

Change site

Utzon

Relevans, aktualitet og viden

Hos Coor har vi i længere tid arbejdet med løbende forbedringer. Det betyder, at vi på alle niveauer og i alle sammenhænge forsøger at finde nye og bedre måder at varetage vores serviceopgaver på. I dag har vi en stærk forbedringskultur, som bliver målt og fulgt op helt ud til den enkelte medarbejder. Det vil vi blive ved med, men vi vil også arbejde mere struktureret med større udviklingstiltag - i form af innovationer.

For ca. et år siden oprettede Coor en funktion, som har ansvaret for at koordinere og kanalisere større innovationsinitiativer internt i Coor. Arbejdet med innovation handler i dag i høj grad om at blive bedre til at anvende eksisterende løsninger, men også om at skæve til fremtidens teknikker. Vi kan snart ikke løbe ret meget hurtigere, men så må vi løbe på en smartere måde. I dette nummer af Nova kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med dette, og hvordan det gør os til en bedre serviceleverandør.

Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at samarbejde med leverandører, konkurrenter og frem for alt med vores kunder. Så du skal ikke blive overrasket, hvis vi en dag kontakter dig med spørgsmål om en ny, interessant idé eller bare for at høre, hvad du mener, kan eller ved. Det giver os fremdrift og hjælper os til at prioritere rigtigt, så vi kan nå vores målsætning om at levere smart og intelligent service.

Vi kan snart ikke løbe ret meget hurtigere, men så må vi løbe på en smartere måde.

Jørgen Utzon, Adm. direktør, Coor i Danmark

I dette nummer diskuterer vi også outsourcing af FM-serviceydelser i den offentlige sektor. Vi ser også på spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige opdeling af internationale serviceløsninger. Endelig deler vi erfaringer, som vi har opnået i forbindelse med indførelsen af aktivitetsbaserede arbejdspladser.

Relevans, aktualitet og viden pakket ind i et digitalt nyhedsbrev. Velkommen til Nova!

Jørgen Utzon

Adm. direktør for Coor Service Management i Danmark

Jörgen

Jørgen Utzon

Adm. direktør Danmark