coor_aktivitetsbaseret_kontor

Aktivitetsbaserede kontorer

Vi hjælper vores kunder med at implementere fleksible og moderne kontorer, såkaldte aktivitetsbaserede arbejdspladser. Disse arbejdspladser kombinerer mødelokaler, projektlokaler og kreative områder med kontorplads. Sammenlignet med kontorlandskaber har aktivitetsbaserede arbejdspladser vist sig at yde bedre støtte til de ansatte.

Flere og flere virksomheder har erkendt, at kontorlandskaber ikke på fordelagtig vis understøtter de ansattes behov. De er velegnede til opgaver, hvor medarbejderen arbejder alene og har lavt koncentrationsbehov i cirka 75% af sin arbejdstid. Dette fører ofte til en mangel på mindre mødelokaler, projektlokaler, kreative områder m.v. samtidig med, at skrivebordene i kontorlandskabet står uudnyttede hen over 50% af tiden. Løsningen hedder aktivitetsbaserede arbejdspladser.

Fleksible kontorer er omkostningsbesparende og yder bedre støtte til medarbejderne

Den grundlæggende tanke bag aktivitetsbaserede arbejdspladser er, at arbejde ikke er et fysisk sted, men en aktivitet, der varierer og dermed kræver forskellige typer af kontorløsninger, der understøtter de mest gængse aktiviteter. På et fleksibelt, aktivitetsbaseret kontor har medarbejderen ingen fast plads. Det betyder, at hele bygningen, etagen eller kontoret er medarbejderens arbejdsplads. Den ansatte begynder arbejdsdagen ved sit skab og vælger derefter sin arbejdsplads ud fra behovet den dag eller for de første timer.

Eftersom antallet af skrivebordspladser kan reduceres betydeligt, efterlader det ledig plads til at skabe andre områder til forskellige aktiviteter og behov, for eksempel touch-down-områder, stillerum, samtalerum, mødelokaler, åbne mødeområder og projektlokaler. Flere ansatte kan anvende det samme kontorområde uden risiko for overbelægning, og udgifterne til husleje, varme og FM-omkostninger pr. medarbejder falder.

Forståelse for de ansattes behov og anvendelsen af dit kontor

Før en virksomhed beslutter sig for at overgå til aktivitetsbaserede arbejdspladser, er det vigtigt at opnå en dybdegående forståelse af, hvordan kontoret anvendes og hvilke krav, de ansatte har til deres arbejdsplads. Desuden forudsætter det, at man er i tæt dialog med de ansatte under hele processen – implementering af et fleksibelt kontor kan opfattes som et stor forandring, som man er nødt til aktivt at håndtere. Coor har hjulpet flere kunder med at gennemføre beslutningen om at implementere et moderne kontor, herunder også med selve implementeringen, og vi har udviklet vores egen metode, som vi arbejder ud fra.

Belægningsmålinger danner et beslutningsgrundlag

Coor kan nu også tilbyde belægningsmålinger ved hjælp af trådløse sensorer, der monteres under skriveborde, borde i mødelokaler og alle andre typer af arbejdspladser, som kunden ønsker at kende anvendelsen af. Disse sensorer udsender infrarøde stråler, som registrerer kropsvarme. Kvaliteten af disse belægningsmålinger, sammenholdt med manuelle målinger, er meget højere, hvilket skaber et betydeligt skarpere grundlag for at træffe beslutningen om at indføre aktivitetsbaserede kontorer.

Læs mere om Coor SmartUtilization.

At se er at tro

Hos Coor har vi igennem mere end syv år udviklet vores eget Coor Smart Office-koncept baseret på aktivitetsbaserede kontorer. Dette koncept er mere eller mindre implementeret på alle vores hovedkontorer i de nordiske lande. Disse kontorer er udtænkt med en ting for øje – at yde fuld støtte til vores forretning og de mennesker, der arbejder der. Vores koncern hovedkontor, som holder til i Kista uden for Stockholm, er det, der er længst fremme, og her har vi også implementeret mange af de Smart Office-løsninger, som vi for nyligt har udviklet. Har du lyst til at besøge os? Vi deler med glæde vores erfaringer og fremviser vores løsninger på smarte, aktivitetsbaserede kontorer – du kan bare slå på tråden!

Kontorområdet blev reduceret med 30% og flere end 90% af vores medarbejdere var mere tilfredse med deres nye aktivitetsbaserede arbejdsplads end før vi flyttede til vores nye hovedkontor.

Carina Hörnfeldt-Bylund, Project Manager, Coor

Vil I vide mere?

Kristine Foged

Kristine Foged

Business Development Manager

+45 2787 0102

kristine.foged@coor.com