Sprog / Websted

Languages

Change site

Sådan bliver I til en klimadsmartere arbejdsplads

Hvert år smider vi som samfund enorme mængder mad ud. I butikker og restauranter, men også derhjemme og på arbejdet.
Det er et massivt miljøproblem med store konsekvenser. Men vi kan ændre det – og madsvindseksperten Andreas Jakobsson ved, hvordan vi gør.

Reducer madspild på arbejdspladsen | Coor

For grim? 

Meget af vores svind sker på grund af udseende og form. For eksempel går mellem 25 og 30 procent af den samlede produktion af gulerødder tabt, ifølge den svenske myndighed Jordbruksverket.  
– Bare fordi de er skæve eller har to ”ben”. Det føles helt unødvendigt. Vi har ikke brug for fine, lige gulerødder, men det er desværre blevet som en slags konkurrence mellem fødevarebutikkerne at have så pæne grøntsager som muligt, siger Andreas Jakobsson, der er forelæser og forfatter til bogen Svinnlandet (Svindlandet), som belyser omfanget af madsvind i Sverige.

”Det ville løse mange miljøproblemer” 

FN’s bæredygtighedsmål er en minimering af madsvindet med 50 % inden 2030. Men det bliver hårdt at komme i mål. 
– Der tales meget om madsvindet, der sker meget, og folk bliver mere bevidste. Men de større fødevarevirksomheder skal tage mere action. Madsvindet kommer dog nok ikke ned på halvdelen inden 2030, men hvis det lykkes, vil det være utroligt – det ville løse mange miljøproblemer, siger Andreas Jakobsson. 

Sådan bliver I til en klimadsmartere arbejdsplads 

– Det grundlæggende tip er selvfølgelig ikke at smide noget mad ud overhovedet, siger Andreas Jakobsson. At tage en aktiv beslutning på arbejdspladsen kan ændre folks indstilling, øge bevidstheden og gøre en forskel i sig selv. 

Inspireres af skolerne 

Der er skoler, som er forbilleder, fx i Kiruna, hvor arbejdet startede ved et tilfælde. Elever skrev grimme ting på madbakkerne, og for at få bugt med problemet fjernede man bakkerne. Det betød, at madsvindet blev minimeret – drastisk. Eleverne øste ganske enkelt ikke lige så meget mad op, og de tog færre servietter. Nu har Kiruna videreudviklet deres arbejde og har en svindvægt, hvor eleverne direkte kan se, hvor meget svind de repræsenterer. 

Mål og deltag! 

På alle arbejdspladser kan man gøre meget for at reducere madsvindet. Alt fra at spise al frugten i kurvene til at arbejde for, at frokostrestauranterne i nærheden reducerer deres svind.  

IKEA meldte i marts 2018 ud, at de har sparet en million måltider på et år i deres madsvindssatsning. Hemmeligheden? Engagerede medarbejdere og en enkel, teknisk løsning, der måler og rapporterer madaffaldet.  
– Hvis man kan konkurrere mod kollegerne med skridttællere, kan man også gøre det samme med madsvindet, siger Andreas Jakobsson. 

Hurtige fakta

  • 1970’erne 

    I 1970’erne indførte man Bedst før-mærkningen. Det betød, at vi stoppede med at dufte til og smage på maden for at se, om den var dårlig. Inden da smed man langt mindre mad ud i Norden. 
  • 1.095 cheeseburgere 

    I Norden smider vi i gennemsnit 130 kilo mad ud pr. person pr. år. Det svarer til hele tre cheeseburgere pr. person pr. dag. 

  • 1/3 

    Så ufatteligt meget som en tredjedel af al mad, der produceres i verden, smides ud.