Sådan kan du påvirke dine medarbejderes trivsel på arbejdspladsen

Hvad er trivsel på arbejdspladsen? I dag efterspørges der en tydelig wellbeing-kultur i meget højere grad end tidligere, og det er et krav for at tiltrække nye talenter og tage hånd om det personale, man allerede har. Hvordan skiller du dig ud som arbejdsgiver, og hvad kan du gøre for at sikre, at dine medarbejdere oplever trivsel på arbejdspladsen?

Hvordan kan man arbejde med trvisel og sundhed? 

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man skal starte, hvis man som arbejdsgiver vil forbedre sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Afhængigt af, hvordan virksomheden er udformet og struktureret, er der forskellige muligheder for nye tiltag. Overordnet er der fem vigtige områder, som er væsentlige at arbejde med, når det handler om sundhed og trivsel på arbejdspladsen. 

1. Fysisk sundhed

De fleste virksomheder ved allerede, at det er vigtigt at satse på deres medarbejderes sundhed og trivsel på arbejdspladsen, hvis man ønsker, at de skal præstere godt. Men færre tænker måske på, at en investering i medarbejdernes fysiske sundhed er en investering i fremtiden. Alene i Sverige beløb det samlede samfundstab sig til 62 milliarder kroner i 2018, og prognoserne for fremtiden er uvisse. Virksomheder kan vende denne trend ved at investere i sundhedsrelaterede aktiviteter, mulighed for at træne i frokostpausen, tilbyde ergonomiske værktøjer eller gåbånd/cykler på arbejdspladsen.

2. Psykisk sundhed

De psykiske rammer på kontoret har ligeledes stor indvirkning på medarbejdernes trivlsen på arbejdspladsen. De seneste fem år er langstidsygefraværet alene i Sverige vokset til femdobbelt størrelse, og den store risikofaktor for dine medarbejder staves: stress. Her er det vigtigt at huske, at one-size does not fit all, så at kunne tilbyde forskellige typer løsninger er afgørende for både velbefindende og afbalancerede individer. Som arbejdsgiver er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er trivsel på arbejdspladsen og hvordan kan den forbedres? Måske kan meditation ved hjælp af VR hjælpe med at skabe større trivsel på arbejdspladsen og et balanceret miljø? Måske kan en større integrering mellem arbejds- og privatliv også gøre en forskel for medarbejderen, hvis arbejdet kan hjælpe med at fjerne private stressfaktorer. Hvis man kan få bilen til service i parkeringsgaragen på arbejde, afhente private pakker i receptionen eller tage middagen med hjem fra kantinen?

3. Social sundhed

Det sociale aspekt har vist sig at have en afgørende rolle, for dine medarbejderes følelse af trivsel og arbejdsglæde. I år gennemførte opinionsinstituttet Yougov en undersøgelse, hvor man undersøgte, hvad der var vigtigst for mennesker og deres trivsel på arbejdspladsen. Her oplyste hele 66 procent, at gode kolleger er det, de værdsætter allermest, og lige bagefter kom det at føle, at ens job tilfører samfundet noget/bidrager til en bedre verden. Det er vigtigt, at man som virksomhed kan tilbyde sine medarbejdere en fælles vision og vise, at man tager ansvar for at være attraktiv på arbejdsmarkedet, men også at man kan udvikle sine medarbejdere. Har jeres virksomhed formuleret en holdning til værdispørgsmål, er I tydelige med disse udadtil, og frem for alt: Har I kommunikeret disse værdier til jeres medarbejdere, og hvordan efterlever I værdierne i det daglige arbejde?

4. Omgivelsernes sundhed

Når man taler om sundhed og trivsel på arbejdspladsen, kan vi se, at fokus stadig primært ligger på fysiske sundhed. Det er lettere at arbejde med noget konkret, som kroppen, snarere end det, der er mere abstrakt, som hjernen og sjælen. Men et aspekt, som ofte overses, og som tydeligt knytter det fysiske og psykiske sammen, er netop vores omgivelser. I dag ser vi, hvordan en række innovationer, fx grønne plantevægge, forbedrer luften og hjælper mennesker med at præstere bedre, eftersom vi får det godt af naturlige indslag. Man kan arbejde med lysdesign for at stimulere sanserne, med luft-rensning som virusbekæmper, eller sikre, at der er grønne områder tilgængelige i forbindelse med arbejdspladsen, der er ideelle til små pauser. Tænk over, hvordan der ser ud på jeres arbejdsplads, og hvad I kan gøre for at forbedre omgivelserne for jeres medarbejdere, og derigennem fremme trivsel og arbejdsglæde?

5. Ledelsens engagement

I dag ved vi, at den af de største årsager til langvarige sygemeldinger er mangel på struktur. Det skyldes, at medarbejderne begynder at overpræstere, når de mangler rammer, og derfor leverer ud over  forventningerne uden at få ros eller feed-back. Her spiller ledelsen og chefer den vigtigste rolle i forhold til, hvordan de kan definere tydelige roller og komme med  tydelige mandater og rose, når et job bliver udført godt. Hvordan arbejder I med organisationens struktur og kultur, og hvordan formidler I forventninger til jeres ansatte? Er man lydhøre over for de eksisterende sundhedsbehov, eller glemmer man at stoppe op og lytte? Virksomhedens ledelse skal motivere til et miljø, der fremmer trivsel og arbejdsglæde, hvor man aktivt taler om sundhedsspørgsmål – og spørgsmålet skal stå højt på ledelsens dagsorden.

Udover at arbejde med trivsel og sundhed blandt sine arbejdere, kan man som virksomhed overveje, hvordan man i et større perspektiv kan være med til at bidrage til samfundet. Hos Coor arbejder vi også med socialt ansvar og bæredygtighed - på vores egne arbejdspladser, såvel som på vores kunders. Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed. 

 

Vil I vide mere om, hvordan I skaber en sund arbejdsplads med Facility Service? Som en del af Coors Facility Manament tilbyder vi over hundrede forskellige løsninger, der sikrer jer en optimal og prifitabel hverdag - for jer selv, jeres ansatte og virksomhedens fysiske rammer.