Kan vi nå klima- og energimålene?

Klimaaftalen, der blev vedtaget i Paris i slutningen af 2015, indebærer, at verdens lande nu er enige om, at den globale temperaturstigning ikke må overstige to grader. Aftalen er retsligt bindende og er et tydeligt signal til os alle om at begrænse udledningen af CO2 og opbygge modstandskraft mod klimaforandringerne.

EU regner med, at den globale udledning af drivhusgasser skal mindskes med mindst 50 procent inden år 2050 sammenlignet med år 1990 og være nul i år 2100 for, at klimaaftalen kan overholdes. For de nordiske lande har EUs klima- og energimål, der kaldes 20/20/20*, været udgangspunktet for landenes egne målsætninger. Samtlige nordiske lande har dog en mere offentlig målsætning end EU.

For at nå målene kræver det, at vi alle ændrer vores vaner og processer. Der er ingen tvivl om, at mange virksomheder i Norden tager dette meget alvorligt.

– Efterspørgslen efter energitjenester er helt klart øget, ikke mindst som effekt af EU-direktivet, der stiller nye krav til energikortlægning i store virksomheder**. Lige nu fokuserer de fleste virksomheder på at forsøge at mindske deres energiforbrug gennem forskellige energibesparende tiltag. På sigt kræver det et skift til vedvarende energikilder, selvom det vil tage noget tid. Her er de forskellige nordiske landet nået langt, siger Kjell Wåhlgren, der er chef for et af Coors kompetencecentre for Energi og Miljø i Coor Sverige.

Kjell Wåhlgren fortæller, at energibesparelsesopgaverne varierer fra kunde til kunde. Det kan handle om alt fra punktindsatser, fx energikortlægning og andre typer udredninger, til store og overordnede tiltag. Han pointerer også vigtigheden af det løbende, systematiske energiarbejde, som på sigt kan give stor effekt.

– Det er selvfølgelig vigtigt at få styr på de større systemfejl, der findes næsten overalt. Samtidig må man ikke glemme det kontinuerlige energiarbejde. Der er som med fransk manicure – hvis man ikke plejer neglene jævnligt, vokser de hurtigt ud igen. På samme måde skal man løbende overvåge, trimme og iværksætte tiltag for at holde energityvene væk, siger Kjell Wåhlgren.

Coor har en velintegreret model for systematisk energiarbejde, der er baseret på tydelige energibesparelsesmål og handlingsplaner, der udarbejdes sammen med kunderne. Arbejdet fokuserer på løbende at sikre al overskudsenergi, der genereres, og at undgå unødigt energispild – i stor og lille skala. I forbindelse med disse opgaver arbejder Coor på det overordnede plan og koordinerer energieffektivitetsarbejdet og støtter de lokale koordinatorer hos kundens leverandører med specialkompetencer.

Hvilke konkrete tiltag kan man implementere?

– Et område, der ofte giver stor effekt, er energieffektivisering i datacentre. Her dannes der store mængder overskudsenergi fra køleanlæggene, som kan opsamles og bruges fx til opvarmning af de omkringliggende lokaler. Vi har iværksat og drevet flere af denne type aktiviteter i hele Norden. Andre eksempler er implementering af belysning med bevægelsessensorer på toiletter og gangarealer. Nye digitale værktøjer, fx Internet of Things, giver også gode muligheder for at kunne styre bygningssystemer i forhold til kuldioxid, ventilation, belysning, o.lign. på en meget bedre måde end tidligere. Interessen for denne type tiltag er meget stor i øjeblikket hos kunderne, fortæller Kjell Wåhlgren.

Når det gælder omstillingen til vedvarende energikilder er Kjell Wåhlgren forsigtig optimist, men han tror, at det vil tage lidt tid. Inden længe vil der være behov for en kombination af fossile og vedvarende energikilder i basisforsyningen.

– Udviklingen omkring genvinding af el fra vedvarende kilder går dog utroligt hurtigt, ikke mindst når det handler om sol- og vindkraft. Udfordringen har været at fange og lagre den energi tilgængeligt, men i den seneste tid er der gjort store fremskridt – fx når det handler om forskning i kraftfulde batterier og solpaneler til attraktive priser. Det er utroligt spændende, at aktører med store distributionsnet, som fx Ikea, i dag sælger solpaneler til private boliger, siger Kjell Wåhlgren.

En hæmsko, som inden for transportområdet har bremset udbredelsen af elbiler, er manglen på et udviklet system til ladestationer. Kjell Wåhlgren ser også her positive signaler i form af bevidste satsninger fra flere store energileverandører og også visse ejendomsindehavere, men han tror, at det kræver en mere struktureret tilgang og hilser diskussionen om fælles standarder for ladestationer velkommen, som aktuelt finder sted i Europa.

– Nu begynder de eldrevne biler at blive så kraftfulde, at de for alvor kan konkurrere med de benzindrevne. Når et udbygget system med ladestationer er på plads, vil transportindustrien blive transformeret fuldstændig. Med det tempo udviklingen har lige nu, er det blot et spørgsmål om få år.

Selvom udviklingen går fremad, er der mange, der tvivler på, at de tiltag, der vedtages nu, er tilstrækkelige.

– Med de nuværende udledningsniveauer er det tvivlsomt, om vi vil kunne nå vores energi- og udledningsmål. Jeg tror, at mange EU-lande, heraf de nordiske, vil skulle øge deres krav og skærpe lovgivningen. Dette vil komme de virksomheder til gode, som allerede i dag tager ansvar og arbejder aktivt med energispørgsmålene, afslutter Kjell Wåhlgren.