Bliv mere lykkelig på jobbet
Gode kolleger, meningsfyldte opgaver, udfordringer og bekræftelse får os til at føle glæde og lykke på jobbet.
Vi tilbringer en betydelig del af vores vågne tid på arbejde, og det er her, vi udnytter vores tillærte kompetencer og modtager anerkendelse for de opgaver, vi fuldfører i løbet af dagen. Det understreger vigtigheden af at skabe en attraktiv arbejdsplads. Når vi føler os tilfredse på jobbet, kan det have en markant indvirkning på vores trivsel. Mangel på arbejdsglæde kan resultere i mistrivsel, hvilket igen kan medføre stress, øget sårbarhed over for depression samt forskellige former for smertetilstande. I sidste ende kan dette endda resultere i behov for sygemelding.
– ”Arbejdsglæde er blevet meget vigtigere med tiden. I 1800-tallets industrialisering eksisterede begrebet knapt nok. Mennesker blev betragtet som maskiner, og arbejdet blev ikke forbundet med glæde”, siger Samuel West, der er psykolog med en ph.d. i emnet organisationspsykologi.
– ”I dag har arbejdstagerne et større selvstændigt ansvar, de skal være proaktive og kreative på forskellige måder, og det fungerer ikke uden arbejdsglæde. Den nye generation arbejdsledere forstår dette. For dem er det en selvfølge, at der er en kobling mellem arbejdsglæde, gode præstationer og gevinst for virksomheden.
Hvad er det så, der gør, at vi føler arbejdsglæde? I spørgeskemaundersøgelser lander kollegerne ofte i toppen, hvilket måske ikke er så underligt med tanke på, at det netop er de mennesker, som vi er sammen med en tredjedel af døgnets timer.
– ”Kollegerne er vigtige, men man kan jo ikke altid vælge sine kolleger. Nogle gange klikker man måske bare ikke så godt med kollegerne, men det kan opvejes af, at arbejdet er meningsfyldt og udfordrende, så man i sidste ende føler arbejdsglæde, siger Samuel West. ”Men det er ikke bare de nærmeste kolleger, som er vigtige - det er alle på arbejdspladsen. Jeg har gode venner, som fortæller, at de altid glæder sig til frokosten, eftersom medarbejderne, der arbejder i deres kantine, er så positive og imødekommende og gør dem i godt humør”.
HVAD GØR DU, HVIS DU OPLEVER MISTRIVSEL PÅ JOBBET?
Hvis ikke du er glad på jobbet:
Tænk over, hvorfor du ikke trives. Hvad tynger dig, og hvad gør dig i dårligt humør? Det kan både være socialt og fagligt. Tal om muligt med din nærmeste chef om det. Du kan også kontakte din faglige organisation, hvis du er medlem af en.
Hvis du oplever diskrimination, chikane eller mobning:
Hvis du oplever en eller flere af ovenstående parametre, så skal du gå til din tillidsrepræsentant. Du kan sagtens rapportere problemet som anonym, og vigtigst af alt, er der nogen, der kan handle på dine oplevelser, så de ikke gentager sig.