coor_smartdisplay

Coor SmartDisplays

Digitale skilte er gode til at fange menneskers interesse. De deler mange fordele med almindelige tv-apparater, som formentlig er den stærkeste kommunikationskanal, der findes. Det ligger i menneskets natur at være opmærksomme på lyd og bevægelser – en egenskab, som også kan anvendes til kommunikation.

Byd gæster velkommen

Et digitalt skilt i receptionen gør det let at vise dagens møder, produktnyheder, nye forretninger, en præsentation af virksomheden eller anden information, som er interessant for jeres gæster. Det giver et professionelt indtryk og kan tilpasses til virksomhedens øvrige kommunikation.

En effektiv intern kanal

Interne meddelelser via mail og almindelige opslagstavler risikerer ofte at forsvinde i det almindelige informationsflow. Centralt placerede, digitale skilte giver større opmærksomhed. Det er let at sikre, at informationerne er aktuelle og relevante. Et digitalt skilt er levende og engagerende med farver, videofilm, nyhedsflow fra virksomhedens intranet eller sociale medier og andet, som er af interesse for medarbejderne.

Hurtig rentabilitet

Det bliver hurtigt mere rentabelt at anvende digitale skilte end løbende at trykke og distribuere plakater og andet analogt materiale. Derudover betyder den digitale teknik, at informationerne er lette at opdatere og korrigere. Du behøver ikke længere at bekymre dig om korrekturfejl, som i værste fald kræver dyre omtryk!

Et digitalt skilt er levende og engagerende med farver, videofilm, nyhedsflow fra virksomhedens intranet eller sociale medier og andet, som er af interesse for medarbejderne.

Fleksibelt i stort og småt

Indholdet på de digitale skilte kan publiceres fra et og samme sted, af informationsansvarlige internt eller som en serviceløsning fra Coor Service Management. Redigeringsgrænsefladen er meget brugervenlig og enkel. Hvert skilt kan have sit eget budskab – eller samme budskab kan udsendes på flere digitale skilte rundt i virksomheden. Det kan være godt at starte småt med et eller et par skilte og derefter udbygge systemet efter behov. For at få en følelse af aktualitet og dynamik er det også enkelt at tilføje eksterne flows, fx nyheder eller information om vejret.

Trådløs tilgængelighed

Et digitalt skilt kan opsættes hvor som helst, så længe der er et trådløst netværk (3G/4G). Det eneste, der kræves ved installationen, er adgang til et elstik. Man kan også publicere indholdet på medarbejdernes mobiltelefoner for at nå ud til den del af arbejdsstyrken, der ikke opholder sig i virksomheden.

Vil I vide mere?