Unge hjemløse får mad fra FOOD by Coor

Kantinen hos UCC Campus Carlsberg laver dagligt mad til flere tusinder studerende og lærere hver dag, så de meldte sig hurtigt på banen til at lave 50 kuverter af julemad til værestedet Hellebro i Sydhavnen.

FOOD by Coor laver dagligt mad til unge mennesker på UCC-uddannelsesstedet på Carlsbergs gamle grund på Vesterbro. Så de vidste også, hvad julemenuen skulle stå på til de ca. 45-50 unge hjemløse, der holder jul på Hellebro i år - and, rødkåls- og appelsinsalat, brune kartofler, sovs og den klassiske risalamande.

- Hellebro er en privat velgørende organisation, der drives af private midler og derfor drives på et stramt budget. Vi havde ikke råd til at holde jul i år. Men nu kan vi glæde os til en skøn juleaften grundet Coors gavmildhed. Det betyder mere end ord kan beskrive og på vegne af de unge hjemløse siger vi hjerteligt tak, siger Eva Riedel, bestyrelsesformand og stifter af Hellebro.

Coor har indgået et samarbejde med Hellebro, hvor der på mange forskelige fronter vil blive ydet en hjælpende hånd til de unge. Lige fra brugte gode bærebare pc’ere, indsamling af varmt vintertøj fra Coors 1.000 ansatte rundt i hele Danmark, praktikpladser til de unge og til en kontant donation.

- Hellebro er en organisation, som har hjertet på det rette sted, og hvor vi kan se mange gode match mellem os. Vi ser det som et win-win samarbejde, siger HR-chef Ulla Amtoft fra Coor.

Mere information, pressebilleder m.v. findes på www.coor.dk.
Venligst kontakt nedenstående for yderligere information:

Ulla Amtoft, HR-chef, Coor, [email protected], +45 2787 2400

Eva Riedel, bestyrelsesformand og stifter, Hellebro, [email protected], +45 2094 4412