Hospitalsrengøring og andre branchestandarder
Hvornår er der egentlig rent? Det kan være et ret diffust begreb og meget individuelt betinget, alt efter hvilke rengøringsassistenter, der varetager hospitalsrengøringen. Der er derfor opsat forskellige branchestandarder inden for netop hospitalsrengøring. Udover NIR findes der også INSTA 800 samt hygiejnestandarden DS-2451-10. Disse indebærer, at rengøringen på hospitalet, direkte efter endt rengøring, skal leve op til et kvalitetsniveau, der på forhånd er defineret. Eksempelvis vurderes det rengjorte område ud fra specifikke kategorier. På denne måde sikres det, at alle rengjorte områder, objekter og overflader lever op til branchestandarderne. Med INSTA 800 sikres kvaliteten af hospitalsrengøringen, mens der med NIR og DS-2451-10 gennemgås specifikke områder, hvor der er forhøjet risiko for direkte eller indirekte smitte. Målet med disse branchestandarder er at undgå smittefare. Færre bakterier er lig med færre infektioner, og på længere sigt færre genindlæggelser.
Innovation inden for hospitalsrengøring
Der er i de seneste år fremkommet en række nye innovationer inden for erhvervsrengøring. Teknologi såsom robotter, rengøringsmaskiner og sensorer til måling af luftpartikler testes kontinuerligt, så der kan tilbydes fleksible, professionelle og prisvenlige løsninger til ethvert behov. Rengøringsrobotter fungerer som en ekstra hjælp, så der kan spares tid og penge, og samtidig bidrager de til, at branchestandarderne overholdes til punkt og prikke. Denne type teknologi er særdeles velegnet til sundhedsvæsenet, hvor der som bekendt stilles ekstra høje krav til rengøringens kvalitet. Det kan således betale sig at vælge en leverandør, der kombinerer den høje kvalitet med både bæredygtige og innovative løsninger, særligt når det kommer til rengøring på hospitaler. Takket være den høje rengøringskvalitet bidrages der til et effektivt sundhedsvæsen. Noget, der gavner alle interessenter, lige fra personale til patienter og pårørende.