Madspild - bliv en klimavenlig arbejdsplads
Hvert år smider vi som samfund enorme mængder mad ud. Madspild forekommer i butikker og restauranter, men også derhjemme og på arbejdet. Det er et massivt miljøproblem med store konsekvenser. Men vi kan faktisk ændre det – og madspildseksperten Andreas Jakobsson ved, hvordan vi gør.
Hvordan opstår madspild?
Meget af vores madspild sker på grund af madens udseende og form. For eksempel går mellem 25 og 30 procent af den samlede produktion af gulerødder tabt, ifølge den svenske myndighed Jordbruksverket.
– "Bare fordi de er skæve eller har to ”ben”. Det føles helt unødvendigt. Vi har ikke brug for fine, lige gulerødder, men det er desværre blevet som en slags konkurrence mellem fødevarebutikkerne at have så pæne grøntsager som muligt", siger Andreas Jakobsson, der er forelæser og forfatter til bogen Svinnlandet (Svindlandet), som belyser omfanget af madspild Sverige.
Hvorfor er madspild et problem?
FN’s bæredygtighedsmål er en minimering af madspild med 50 % inden 2030. Men det bliver hårdt at komme i mål.
– "Der tales meget om madspild, der sker meget, og folk bliver mere bevidste. Men de større fødevarevirksomheder skal tage mere action. Madspild kommer dog nok ikke ned på halvdelen inden 2030, men hvis det lykkes, vil det være utroligt – det ville løse mange miljøproblemer", siger Andreas Jakobsson.
Der er altså stort fokus på området, men hvorfor er madspild et problem rent praktisk? Madspild belaster miljøet mere, end vi måske går rundt og tror. Først og fremmest belaster det i langt de fleste tilfælde at producere maden i sig selv, og dernæst er det spild af ressourcer, når maden efterfølgende smides ud. Det foresager en unødig miljø- og klimabelastning, som i sidste ende er formålsløs, og derfor er madspild et område, der er værd at prioritere og arbejde på at forbedre.
Sådan bliver I til en klimadsmartere arbejdsplads
– "Det grundlæggende tip er selvfølgelig ikke at smide noget mad ud overhovedet", siger Andreas Jakobsson. At tage en aktiv beslutning på arbejdspladsen kan ændre folks indstilling, øge bevidstheden og gøre en forskel i sig selv.
Inspireret af skolerne
Der er skoler, som er forbilleder, fx i Kiruna, hvor arbejdet startede ved et tilfælde. Elever skrev grimme ting på madbakkerne, og for at få bugt med problemet fjernede man bakkerne. Det betød, at madspildet blev minimeret – drastisk. Eleverne øste ganske enkelt ikke lige så meget mad op, og de tog færre servietter. Nu har Kiruna videreudviklet deres arbejde og har fået en vægt, hvor eleverne direkte kan se, hvor meget madspild de repræsenterer.
Hvad kan I gøre på jeres arbejdsplads?
På alle arbejdspladser kan man gøre meget for at reducere madspildet. Alt fra at spise al frugten i kurvene til at arbejde for, at frokostrestauranterne i nærheden reducerer deres madspild.
IKEA meldte i marts 2018 ud, at de har sparet en million måltider på et år i deres arbejde med madspild. Hemmeligheden? Engagerede medarbejdere og en enkel, teknisk løsning, der måler og rapporterer madaffaldet.
– "Hvis man kan konkurrere mod kollegerne med skridttællere, kan man også gøre det samme med madspildet", siger Andreas Jakobsson.
Som arbejdsplads kan man også overveje, om man har valgt en kantine, der har fokus på madspild, forbrug og bæredygtighed. Hos Coor Facility Service har vi skabt et kantineunivers, hvor trivialiteten bliver udfordret, mens bæredygtige råvarer, ressourceudnyttelse og den gode smag fremelskes. Læs meget mere om vores kantinedrift, Food By Coor, eller kontakt os i nedenstående formular. Vi byder med glæde på en frokost, så I kan selv kan se, hvilke værdier vi står for.