Branchestandarden NIR – en kvalitetssikring af hospitalsrengøringen

Branchestandarden NIR – en kvalitetssikring af hospitalsrengøringen

Når det kommer til rengøring på hospitaler, er kravene højere sammenlignet med regulær rengøring. Der er behov for sterile miljøer, der fremmer patientsikkerheden, og for at efterleve de høje krav føres der løbende kontroller i overensstemmelse med diverse branchestandarder, herunder NIR, DS-2451-10 og INSTA 800.

Hvad er NIR?

NIR indeærer en række krav som blandt andet en grundig instruktion af rengøringspersonalet samt tjeklister, metodebeskrivelser, tegninger og en korrekt anvendelse af rengøringsmidler og -værktøjer. Når der skal udpeges en rengøringsudbyder inden for hospitalsrengøring, er det vigtigt at vælge en samarbejdspartner, der har styr på branchestandarder som NIR. Dette er nemlig med til at kvalitetssikre rengøringen sammen med faktorer som et certificeret personale, innovation og tanke på miljøet. NIR står for Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer og omfatter anvisninger, der bliver udarbejdet af en faggruppe inden for sundhedssektoren, og hvor målet er at eliminere smitterisici og dermed også diverse infektionssygdomme. Anvisningerne sigter ikke kun mod hospitaler, men også praktiserende læger, tandlæger og hjemmepleje m.m. Et konkret eksempel på retningslinjer vedrører COVID-19, hvor NIR bl.a. beskriver, hvordan man på korrekt vis håndterer de forskellige værnemidler.

Hospitalsrengøring og andre branchestandarder

Hvornår er der egentlig rent? Det kan være et ret diffust begreb og meget individuelt betinget, alt efter hvilke rengøringsassistenter, der varetager hospitalsrengøringen. Der er derfor opsat forskellige branchestandarder inden for netop hospitalsrengøring. Udover NIR findes der også INSTA 800 samt hygiejnestandarden DS-2451-10. Disse indebærer, at rengøringen på hospitalet, direkte efter endt rengøring, skal leve op til et kvalitetsniveau, der på forhånd er defineret. Eksempelvis vurderes det rengjorte område ud fra specifikke kategorier. På denne måde sikres det, at alle rengjorte områder, objekter og overflader lever op til branchestandarderne. Med INSTA 800 sikres kvaliteten af hospitalsrengøringen, mens der med NIR og DS-2451-10 gennemgås specifikke områder, hvor der er forhøjet risiko for direkte eller indirekte smitte. Målet med disse branchestandarder er at undgå smittefare. Færre bakterier er lig med færre infektioner, og på længere sigt færre genindlæggelser.

Innovation inden for hospitalsrengøring

Der er i de seneste år fremkommet en række nye innovationer inden for erhvervsrengøring. Teknologi såsom robotter, rengøringsmaskiner og sensorer til måling af luftpartikler testes kontinuerligt, så der kan tilbydes fleksible, professionelle og prisvenlige løsninger til ethvert behov. Rengøringsrobotter fungerer som en ekstra hjælp, så der kan spares tid og penge, og samtidig bidrager de til, at branchestandarderne overholdes til punkt og prikke. Denne type teknologi er særdeles velegnet til sundhedsvæsenet, hvor der som bekendt stilles ekstra høje krav til rengøringens kvalitet. Det kan således betale sig at vælge en leverandør, der kombinerer den høje kvalitet med både bæredygtige og innovative løsninger, særligt når det kommer til rengøring på hospitaler. Takket være den høje rengøringskvalitet bidrages der til et effektivt sundhedsvæsen. Noget, der gavner alle interessenter, lige fra personale til patienter og pårørende.