Hvordan undgår I madspild i hverdagen?

Hvordan undgår I madspild i hverdagen?

Når det kommer til madspild, skelner vi mellem madspild og madaffald. Vi giver jer tips til, hvordan I undgår madspild i hverdagen.

Madspild er den mad, vi sagtens kan spise, men i stedet smider ud, f.eks. fordi der er tale om tallerkenrester og overflødige indkøb. Madaffald er derimod de dele af fødevarerne, der ikke er spiselige, heriblandt æggeskaller, kernehuse og kaffegrums. Der forekommer madspild i langt de fleste husholdninger, men der er mange måder at reducere det på:

  • En korrekt opbevaring af maden forlænger holdbarheden
  • Køb udelukkende mad i mængder, der rent faktisk bliver spist
  • Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen
  • Frys den mad ned, du/I ikke kan nå at spise

Men hvad ender så egentlig i skraldespanden?

Det er interessant at tage et nærmere kig på, hvad der rent faktisk ender i skraldespanden, da det giver os en vigtig viden om, hvordan man som privatperson kan undgå madspild i hverdagen. Hvis vi ser på undersøgelser vedrørende de danske forbrugsvaner, fordeler det således i forhold til, hvad der smides ud:

  • Frugt og grøntsager 36%
  • Bageriprodukter 25%
  • Langtidsholdbare fødevarer 16%
  • Kød og kødprodukter 16%
  • Mejeriprodukter 7%

Selvom der hver dag smides store mængder mad ud i private husholdninger, sker det største madspild mellem produktion og salg til forbrugeren. Man bør derfor altid se på hele kæden, herunder dyrkning, håndtering, produktion, emballering og transport, hvis man vil undgå madspild. I denne del af kæden anvendes der store mængder energi, vand og råvarer, som også kaldes produktets skjulte ressourceforbrug. Herunder giver vi dig eksempler på, hvor mange ressourcer det kræver at producere de enkelte fødevarer:

  • Der bruges 46 kg ressourcer til at producere 1 kg oksekød
  • Der bruges 24.000 liter vand til at fremstille 1 kg chokolade
  • Der bruges 6.900 liter vand til at fremstille 1 kg hasselnødder
  • Der bruges 3.400 liter vand til at producere 1 kg ris

Hvor tit ender der mad i skraldespanden?

Madspild i Danmark varierer selvfølgelig meget fra husstand til husstand, men undersøgelser viser, at ca. 20% af danskerne smider middagsrester ud 3-4 gange ugentligt. Aftensmaden er således det måltid, der står for det største spild. Tallene herunder giver et indblik i de danske forbrugeres ugentlige madspild:

  • Dagligt 5%
  • 3-4 gange om ugen 23%
  • Et par gange om måneden 46%
  • Sjældnere 18%
  • Smider aldrig ud 6%
  • Ved ikke 2%

Årligt har de danske forbrugere et madspild på 260.000 tons, og den største andel af det samlede madspild står de private husholdninger for. Tallene fra undersøgelserne viser, at der er et spild på 104 kg per husstand om året. Det svarer til 44 kg per person. Hvis vi omregner dette til penge, svarer det til minimum 3200 kr. i gennemsnit, som kunne spares, hvis vi helt undgår madspild.

Derfor smider vi maden ud

Meget af den mad, der kasseres, kunne i langt de fleste tilfælde sagtens være blevet spist. Denne type spild belaster miljøet, og man smider penge direkte ned i skraldespanden. Men hvorfor smides al den mad ud? Der er mange årsager til madspild, men undersøgelser afslører følgende dominerende faktorer:

  • Tallerkenrester
  • Frygt for at blive syg
  • Overskud fra madlavning
  • Sidste holdbarhedsdato er overskredet
  • Købt for meget ind
  • Sensoriske grunde såsom udseende, lugt og smag

En anden årsag til madspild er portionsmængder. For faktisk er madspildet per person 40% større i etageboliger end i enfamilieshuse. Dette hænger sammen med, at det er vanskeligt for mindre hustande at købe små portioner i supermarkederne.

Som virksomhed kan I også stoppe madspild

Som forbruger er der meget, man selv kan gøre for at reducere og undgå madspild. Man kan f.eks. planlægge sine indkøb nøje og sørge for, at der ikke købes for meget mad. Man kan desuden vælge at spise lokalt producerede produkter for at mindske transporttiden, bruge rester til madlavningen, opbevare maden korrekt og fryse den mad ned, der er for meget af.

Som virksomhed kan man også hjælpe med at stoppe madspildet, og løsningerne er i virkeligheden ret simple. En populær løsning er at donere den mad, der er i overskud, eller sælge de enkelte varer til en billigere pris inden lukketid, hvis man er restaurant-/butiksejer. Her skal virksomheden dog altid sikre sig, at fødevarerne er i orden, så forbrugerne ikke bliver syge. Inden for kantinedrift kan man også arbejde aktivt med bæredygtighed og reducering af madspild. Dette kan eksempelvis ske gennem et ansvarsfuldt indkøbsarbejde samt ved at indføre obligatoriske målinger, så man undgår madspild i de enkelte kantiner. Desuden kan lokalt og økologisk producerede råvarer være en ting, man bør tilvælge.

Det kræver således ikke de store omstruktureringer – hverken for forbrugerne eller virksomhederne – at opnå et mindre madspild, blot lidt mere omtanke.

En ny kantine med fokus på madspild og bæredygtighed? 

FOOD by Coor er et kantinekoncept, hvor madglæde, sundhed og friske, lokale råvarer er i centrum. Hvor ansvarlighed og kvalitet gennemsyrer alt. Det vil I kunne mærke hos vores køkkenpersonale og kokke hver dag, når de serverer unikke madoplevelser til frokost, mødeforplejning, takeaway, middage og meget mere. Kontakt os for et uforpligtende kantinetjek - vi giver en frokost, så I kan selv kan smage på værdierne hos FOOD by Coor.