Coor og ATP Ejendomme går sammen om at skabe fremtidens kontorejendomme

Coor og ATP Ejendomme går sammen om  at skabe fremtidens kontorejendomme

Coor og ATP Ejendomme vil sammen udfordre servicekonventionerne i ejendoms-branchen. Ambitionen for ATP Ejendomme er at folde space-as-a-service-konceptet ud til alle erhvervskunder, som dermed får mulighed for at sætte fuldt fokus på deres kerneforretning. Samarbejdet rulles ud i løbet af de næste 6 måneder på størstedelen af ATP Ejendommes adresser i København.

Facility management-virksomheden Coor og ATP Ejendomme er gået sammen i et partnerskab, som skal styrke ATP Ejendommes kontortilbud med skræddersyede facility management-løsninger.
Med samarbejdet gør ATP Ejendomme en række servicetilvalg tilgængelige for sine erhvervskunder. Ydelserne dækker blandt andet over rengøring, planteservice, vinduespudsning og handyman-service.


Kunderne forventer mere
Kvadratmeter og attraktiv beliggenhed er ikke længere nok for virksomheder, som lejer sig ind i kontorfaciliteter.
Ønsker om mere bæredygtig drift og flere services får i højere grad ejendomsejere til at
søge indsigter hos de kunder, som lejer sig ind. Netop den indsigt ligger til grund for ATP Ejendommes nyetablerede samarbejde med Coor, der er en af nordens største udbydere af facility management-løsninger.

  • ”Vi har en klar ambition om at skabe kontormiljøer, som understøtter kundernes værdiskabelse – både nu og i fremtiden. Her spiller space-as-a-service og facility management nøglerollerne, og jeg er glad for, at det er Coor, som kommer til at hjælpe os med den opgave,” siger Martin Vang Hansen, CEO i ATP Ejendomme.


Nye standarder
Målet med det nye partnerskab er at gøre det nemt for kunderne at løfte standarderne for et attraktivt arbejdsmiljø gennem en række specialiserede facility services.
I ATP Ejendommes søgen efter en samarbejdspartner formåede Coor at skille sig ud ved at levere services i høj kvalitet på alle områder indenfor facility management. Samarbejdet muliggør således, at ATP Ejendomme kan tilbyde skræddersyede pakker af kvalitetsydelser til sine kontorkunder. 

Klar efterspørgsel
ATP Ejendommes seneste årlige kundetilfredshedsundersøgelse viser et tydeligt ønske fra kunderne om en lettere hverdag i deres lejemål. Med kundernes ønske om integrerede serviceydelser, slutter de sig til en global trend, der ligger til grund for begrebet space-as-a-service.
Siden oktober 2022 har Coor og ATP Ejendomme gennemført et pilotprojekt, som har sikret et koncept, som matcher de indsigter, der blev identificeret i undersøgelsen.


Fokus på kerneforretningen
Ifølge Martin Vang Hansen, CEO i ATP Ejendomme, er det en af udlejers vigtigste opgaver at gøre hverdagen i lejemålene så let som muligt, så kunderne kan fokusere fuldt ud på deres kerneforretning:
”Når vi indgår et samarbejde med Coor, er det med et mål om at styrke vores kunders totaloplevelse af deres kontormiljø og dermed bidrage til, at de kan levere maksimal værdi til deres egne kunder. Udviklingen af et tæt samspil med Coor inden for facility management
er med til at give kunderne en mere helstøbt serviceværdi, og vi ser frem til samarbejdet.”


Også Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor, udtrykker begejstring for det nye partnerskab, der ikke bare cementerer Coors stærke position på det danske marked, men også
styrker Coors forretning på det private ejendomsmarked:
”Vi har et tydeligt værdimatch med ATP Ejendomme, og vi er stolte af, at de har valgt os som deres samarbejdspartner på facility management-området. Vi lever for at skabe godemoplevelser, levere god service og gøre hverdagen nemmere for vores kunder”, siger Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor.


Partnerskabet blev indledt som et projekt på syv ejendomme og vil hen over de næste seks måneder blive rullet ud til ATP Ejendommes adresser.


Om Coor
Coors vision er at blive den ledende leverandør af facility management i Norden. Coor vil være kundens, medarbejderens og investorens første valg af en serviceleverandør, arbejdsgiver eller investering i servicebranchen.
Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder utrætteligt for at skabe de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst.


Om ATP Ejendomme
ATP Ejendomme ejer, drifter og udvikler en af Danmarks største ejendomsporteføljer og er ejet af danskerne igennem ATP.