Sprog / Websted

Languages

Change site

Vælg det rigtige rengøringsfirma

I den travle dagligdag i en erhvervsbygning er der visse grundlæggende ydelser, som skal være på plads, for at tingene fungerer optimalt. Rengøringen er en af de allervigtigste, så man sikrer et godt, sundt og indbydende arbejdsmiljø. Det er næppe for meget at sige, at uden en kvalificeret rengøringsløsning falder resten af infrastrukturen hurtigt sammen.

Derfor er det vigtigt at træffe et kvalificeret valg, når det drejer sig om at finde et rengøringsfirma til erhvervsejendomme – et valg, som både tager pris, ydelser, support og arbejdskultur med i betragtning.

Det skal selvfølgelig kunne svare sig økonomisk, når man vælger en virksomhed til at løse en specifik opgave i forbindelse med facility services, men samtidig er det en god idé at researche, om det pågældende rengøringsfirma også tilbyder en bredere vifte af de ydelser, som man har brug for. Leder man for eksempel efter et rengøringsfirma i København, er Coor et godt eksempel på en virksomhed, som tilbyder flere andre services, der kan kombineres til en “pakkeløsning”. Dette giver kunderne en både administrativ og økonomisk fordel.  

Udover det økonomiske aspekt og muligheden for at samle flere ydelser hos én enkelt virksomhed er det også en god idé at undersøge, om man kan få tilbudt support og kommunikation med virksomheden i al almindelighed. En kvalificeret og mødestabil arbejdskraft er selvfølgelig altid at foretrække, men hvad stiller virksomheden op i akutte tilfælde, hvor en medarbejder ikke kan møde ind på grund af sygdom eller ferie? Evnen til at kunne håndtere afløsningssituationer hurtigt og effektivt er en af de ting, som kendetegner et godt rengøringsfirma. Det er mindst lige så vigtigt som den praktiske dagligdag, og det begynder alt sammen med en klar og hurtig kommunikation mellem udbyder og kunde.

Der skal selvfølgelig også være en høj grad af faglighed. Hvis den pågældende ydelse ikke matcher kundens forventninger, bliver situationen uholdbar. Derfor er kvaliteten af ydelsen og dokumentationen af samme ikke kun et spørgsmål om almen kundetilfredshed, men også noget, som potentielt kan påvirke mange mennesker, hvis der for eksempel skal rengøres i følsomme omgivelser såsom hospitaler, lægeklinikker eller laboratorier. En rengøringsvirksomheds forhold til dokumentation og optimeringsprocesser er således også noget, der karakteriserer et professionelt rengøringsfirma, og noget, man bør tage i betragtning, inden man træffer sit valg. Det er oftest dét, der skaber den helt fundamentale tillid, og som muliggør det, der egentlig er formålet med at vælge en facility service-udbyder, nemlig at man kan fokusere på sine egne arbejdsopgaver, fordi man ved, at resten af huset er i trygge hænder.