Dyrevelfærd spiller en vigtig rolle i samfundsdebatten, hvilket understreges med al tydelighed af den nye danske lov, der træder i kraft fra januar 2021. Den 100-årige gamle dyreværnslov erstattes af en dyrevelfærdslov, der som noget nyt anerkender dyr som sansende væsener.
Begrebet dyrevelfærd er generelt et udtryk for dyrenes ve og vel – set fra dyrenes perspektiv. Får de deres fysiske behov opfyldt? Dyrevelfærd kan vurderes gennem registrering og iagttagelse af dyrenes adfærd, sundhed og fysik. Alt i alt spiller dyrevelfærd og sundhed en større og større rolle, både politisk og ikke mindst for den enkelte forbruger, hvorfor også virksomhederne arbejder kontinuerligt på at udvikle bæredygtige løsninger, f.eks. i restaurant- og kantineservicen, der tager højde for dyrenes velfærd.
Hvordan forbedres dyrevelfærden i Danmark?
Den nye dyrevelfærdslov sikrer bedre levestandarder for vores kvæg og slagtedyr. Selvom loven er blevet modtaget med både ros og kritik, er der store forandringer på vej – forandringer, som skal ændre vores grundopfattelse af dyrenes funktion. Det største skift er nemlig den symbolske ændring i, at Danmark går fra at have en dyreværnslov til en dyrevelfærdslov. Nu skal man ikke kun værne dyr mod mishandling og vanrøgt, nu skal vi sikre dyrenes velfærd. Og hvordan gør vi så det?
Mærkningsordninger baner vejen for dyrevelfærd
Når vi handler kød, er vi vant til at kigge efter forskellige ting. Nogle kigger efter økologimærker, andre efter holdbarhedsdato. De rigtige mærker kan virkelig gøre en forskel for dyrevelfærden, så kig ekstra grundigt efter, næste gang du handler kød. Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsmærke findes på varens emballage i supermarkederne, og det kan fortælle dig en masse om, hvordan netop denne ko, kylling eller andet dyr har levet. Der er også andre faktorer, der kan være med til at støtte op om dyrevelfærd. Vælger du eksempelvis dansk produceret kød, er du godt på vej. Den danske lovgivning om dyrevelfærd er nemlig mere vidtgående end EU’s krav, når det eksempelvis kommer til regler om transport af dyr.
Glade grise i stalden
Kan dyrevelfærd gradbøjes? Og hvad skal vi lægge mest vægt på? For der er altid flere sider af samme sag. Eksempelvis er det vigtigt for mange af de danske forbrugere, at de dyr, de spiser, har haft adgang til udearealer, så de kan bevæge sig frit. Dette betyder dog, at de udsættes for sygdomme og angreb for rovdyr. Et andet eksempel er, at folk ikke bryder sig om, at man afkorter grisens hale (kupering). Men når grise går tæt sammen, bider de hinanden i halerne, hvilket medfører smerte og i værste fald infektioner. Den nye danske dyrevelfærdslov sikrer svins fysiske plads på en bedre måde end før, så mange af disse dilemmaer kan undgås.
Respekt for vores kvæg
Kødproduktionen i Danmark skal med den nye lov anskue og respektere kvæg som levende væsener. Dette kommer blandt andet til udtryk i den kontroversielle mælkeproduktion. Jersey-kviekalve bidrager til produktion af mælk, men eftersom det tager lang tid at opfostre jerseykalve, og fordi der ikke er en særlig stor efterspørgsel på kalvekød, ender kalve som bioenergiprodukter i stedet for som fødevarer. Med den nye lov bliver der taget hånd om kalves velfærd, og bl.a. skal kælvningen ske i en enkeltboks, ligesom ko og kalv skal gå sammen i 12 timer efter fødslen.
Den nye lov er et lille, men positivt, skridt på vejen mod en bedre dyrevelfærd i Danmark.