Sprog / Websted

Languages

Change site

Erhvervsrengøring Personale | Coor

Erhvervsrengøring - effektivitet og godt indeklima på arbejdspladsen

En kompetent erhvervsrengøring er en vigtig faktor for den daglige velfærd og sundhed på arbejdspladsen. Med en sundt indeklima kan man sikrer de bedste arbejdsvilkår for sine ansatte, og tager samtidigt ansvar for personalets sundhed og velvære.

Hvorfor er erhvervsrengøring vigtigt på arbejdspladsen?

Der kan være mange fordele, når man vælger at lade et professionelt rengøringsfirma varetage rengøringen på arbejdspladsen. Det er først og fremmest en måde på at sikre sig på, at det fysiske indeklima på kontorene opfylder en lang række krav, som giver de ansatte mulighed for at yde deres bedste i hverdagen.

Frisk luft, rene overflader og en generel synlig hygiejne er alt sammen med til at fremme produktiviteten og motivationen blandt virksomhedens ansatte. En leverandør af professionel erhvervsrengøring vil ofte have kompetente medarbejdere med flere års erfaring inden for kontorrengøring, som kender vigtigheden i at møde ind til en ren og velholdt arbejdsplads. Det professionelle rengøringspersonale arbejder rutineret og struktureret, og det er med til at skabe tryghed på arbejdspladsen, når der er ensartethed i de fysiske rammer.

En regelmæssig og professionel erhvervsrengøring er samtidig med til at beskytte arbejdspladsens inventar, og derigennem kan man sikre sig mod unødvendig slitage. Det kan i sidste ende både være en økonomisk besparelse og en bæredygtig løsning, da man kan opretholde en længere levetid for bl.a. gulve, kontorborde, vaske, toiletter og lignende. Med en professionel erhvervsrengøring kan man ligeledes spare tid og give sine ansatte, såvel som sig selv, mulighed for at fokusere på de kerneopgaver, som udgør virksomhedens primære interesse.

Bæredygtig erhvervsrengøring

Der er stor forskel blandt udbydere af professionel erhvervsrengøring, og det kan være en fordel at vælge et rengøringsfirma med bæredygtighed i fokus, hvis man ønsker at skåne miljøet, inventaret på arbejdspladsen og sine ansatte for skrappe rengøringskemikalier.

Mange rengøringsmidler indeholder ingredienser, som kan have en skadelig virkning på de mennesker, som begår sig i de rengjorte områder, og som også belaster miljøet med midler, der er svære at nedbryde. Rengøringsfirmaer, der tilbyder bæredygtig erhvervsrengøring er ofte certificeret i henhold til forskellige standarder som blandt andet til ISO-45001, Insta 800, Svanemærket eller lignende. Andre udbydere har ydermere udviklet interne standarter og kvalitetssikringer, der er med til at forsikre deres kunder om, hvordan de arbejder med langsigtede miljøforbedrende tiltag.

Det er netop certificeringer som disse, der giver virksomheder mulighed for at vælge en bæredygtig erhvervsrengøring, der leverer deres service med mindst mulig miljø- og sundhedsmæssig belastning. Som virksomhed kan man altså have en indflydelse på, hvordan rengøringsbranchen overordnet er med til at skabe de bedste forudsætninger for mennesker såvel som for naturen ved at vælge en leverandør af bæredygtig erhvervsrengøring.

Undgå smittespredning og sygdom med en professionel erhvervsrengøring

Covid-19 stiller helt nye krav til yderligere hygiejne i virksomheder, og har gjort professionel erhvervsrengøring til en ekstra vigtig investering blandt danske arbejdsgivere.

En god erhvervsrengøring spiller ikke kun en rolle i opretholdelse af renhed og hygiejne på synlige overflader, men er samtidig med til at fjerne af støv og snavs i kroge, hjørner, på håndtag og lignende, som bl.a. er med til at forhindre spredning af bakterier og vira. Derigennem kan en professionel erhvervsrengøring også være med til at forebygge sygdom blandt sine medarbejdere og besøgende. Arbejder man i virksomheder med særligt udsatte områder, som eksempelvis inden for sundhedssektoren, kan det være en fordel at benytte en rengøringsfirma, der også er specialiseret i hospitalsrengøring.