Sprog / Websted

Languages

Change site

Billede af mand i Coor uniform

Din kollega kan mangedoble antallet af medarbejdere på uddannelse

Hvis kollegaen anbefaler, at man uddanner sig, så er der ret stor chance for, at man gør det. Det er der ihverfald mange kolleger på Coor´s kontrakter i både Fredensborg Kommune og Ballerup Kommune, der har gjort. Her harn servicemedarbejder Bilyal Kemal Karadala siden starten af 2022 været lokal uddannelsesambassadør, hvor hans tid er frikøbt via et STAR-finansieret projekt (STAR er Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering) til at inspirere kollegerne til at uddanne sig. Projektet er et samarbejde mellem 3F, STAR, Coor og Forenede Service.

Og resultaterne taler for sig selv: I 2022 har fire gange så mange medarbejdere på de to kontrakter valgt at sige ja til uddannelse, hvis man sammenligner med 2021.

Ulla Amtoft, HR-direktør, Coor, fortæller:  

Vi vil jo meget gerne støtte, at vores dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere. Der er faktisk gode muligheder for uddannelse og kurser, som ikke bliver udnyttet fuldt ud. Vi oplever at man som medarbejder gerne vil inspireres af en anden medarbejder, der fortæller om muligheder for uddannelse. Og når man fx bliver uddannet til at forstå bedre dansk, tager hygiejnekurser eller bliver rengøringstekniker, så får man også en masse nye muligheder som medarbejder. Det er en gevinst for både medarbejder og virksomhed.

I hverdagen er det Bilyal, der kommer ud på arbejdspladserne og taler uddannelse med både ledere og medarbejdere. Han bliver positivt taget imod:

Jeg tager en kop kaffe og taler med både ledere og medarbejdere om mulighederne. Og så hjælper jeg med at udrydde misforståelser. For eksempel er det ikke alle der ved, at man kan uddanne sig i arbejdstiden, eller at man får løn for det. Jeg kan se, at jeg gør en stor forskel derude for mine kolleger, som nu kommer afsted.

Projektet løber frem til og med juni 2023. Projektet vil derefter blive evalueret, herunder om der er muligheder for fortsættelse.