Derfor er trivsel på arbejdspladsen mere i fokus end nogensinde

Hvordan kan man skabe en effektiv og produktiv arbejdsplads og samtidig tage ansvar for mennesker og miljø på alle fronter? Coors ekspert Sanna Edmundsson afdækker, hvordan arbejdsgiverne kan effektivisere arbejdet og samtidig skabe en mere bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere i trivsel.

Når man googler Activity Based Workplace, dukker mange menneskers værste arbejdsskræk op: Ikke at have sit eget skrivebord at sætte sig ved. Det er her, mange finder tryghed og muligheden for at arbejde i fred. Ifølge Sanna Edmundsson, der er Head of Coor Advisory, holder mange fast i dette, når de undersøger, hvad Acitivity Based Workplace handler om.
– Der er mange misforståelser omkring selve konceptet og grundtanken bag det. Mange tolker det som et pladsbesparelsesinitiativ, hvilket kun er et delmål.  I det store hele handler det om at være bæredygtig (også socialt) og om trivsel ved at opfatte sin arbejdsplads som et strategisk værktøj. Man skal hæve blikket og forstå, at en aktivitetsbaseret arbejdsmetode handler om at skabe en arbejdsplads ud fra virksomhedens arbejdsmetoder, visioner og værdier, og på den måde bidrage til såvel trivsel som produktive medarbejdere.

Fra virksomhedens perspektiv er aktivitetsbaserede kontorer mere fleksible og bæredygtige. Man kan sammenligne det med, at væggene bliver fleksible, og man kan opnå en følelse af trivsel på kontoret, uanset om der er mange eller få personer til stede. Og ikke nok med det, så absorberer det åbne kontorlandskab også nyrekrutteringer og organisatoriske ændringer, uden at kontormiljøet skal tilpasses. Et andet perspektiv er minimering af ressourcespild. Det er en faktor, som passer ind i bæredygtighedsstrategien som fod i hose. 

I dag siger 55 procent af de erhvervsaktive, at udformningen af deres arbejdsplads modarbejder muligheden for at arbejde produktivt, og vi ved, at antallet af sygemeldinger som følge af stress er femdoblet de seneste år. Samtidig siger 90 % af Sveriges arbejdsgivere, at de arbejder med bæredygtighed, og menneskers trivsel er jo en del af dette. Noget skal ændres i vores arbejdssituation, og Sannas team hos Coor rådgiver kunder og virksomheder om dette dagligt.
– Ansvaret ligger ikke kun hos arbejdsgiveren, men vi ser tydeligt, at arbejdsgivere, som tager ansvar for disse spørgsmål, vokser i popularitet hos de dygtige kandidater på et konkurrencepræget arbejdsmarked. En aktivitetsbaseret arbejdsmetode, der udføres på den rigtige måde og virkelig fungerer, er et uvurderligt værktøj for den moderne arbejdsgiver. Hvis man gør det rigtig godt, kan det øge loyaliteten overfor arbejdspladsen.

Fra individets perspektiv er den største gevinst frihed og valgmuligheder. Mennesker trives og motiveres af selvbestemmelsesret og muligheden for at bestemme selv (ifølge Self-determination theory (SDT), Edward L. Deci og Richard M. Ryan), og det er jo netop det, aktivitetsbaserede arbejdspladser fokuserer på. Medarbejderen får øget fleksibilitet og kan vælge, hvilket miljø man har brug for at arbejde i, afhængigt af hvilket behov og hvilke kolleger personen gerne vil have omkring sig i den aktuelle situation.

Hvad er den største succesfaktor for en vellykket overgang til aktivitetsbaserede arbejdspladser?
– Hvis man som arbejdsplads skal gennemgå transformationen til en aktivitetsbaseret arbejdsplads, er den store udfordring at få alle ansatte med. Alle medarbejdere er individer, som i deres natur ikke bryder sig om forandring, og alle har meget forskellige behov i forhold til deres arbejdsplads, og det er vigtigt at tage hensyn til. Det kræver, at ledelsen har forstået formålet med det og kan stå bag en tydelig beslutning. For at opnå en succesfuld implementering af en aktivitetsbaseret arbejdsmetode skal man indarbejde en helt ny adfærd. Og det er en proces, der kan tage flere år.