Sprog / Websted

Languages

Change site

Små grønne alternativer skaber stor forandring for bæredygtig lokalpleje

Sig farvel til unødig vandforbrug og kemiske rengøringsmidler. Nu tager plante-baserede rengøringsmidler og diamantpuder kampen op mod traditionelle arbejdsmetoder. Det bidrager ikke kun til en bedre miljømæssig balance, men også til øget trivsel på arbejdspladsen.

Sådan arbejder Coor for at gøre en reel forskel.

Friske og rene lokaler kræver regelmæssig rengøring og vedligeholdelse. Følelsen af at træde ind i et mødelokale med orden og redelighed, god luftkvalitet og rene overflader tilføjer ekstra værdi for alle på en arbejdsplads. Hos Coor er det en selvfølge, at dette også kan opnås uden farlige kemikalier og med minimalt vandforbrug.

Men hvordan fungerer det i praksis? At Coors rengøringstjenester er Svanemærkede betyder, at rengøringsmetoderne er bæredygtige og "grønne". Samtidig har mange små justeringer og smarte valg af materialer også medført store ændringer for virksomheden, fortæller Jens Engström, der leder udviklingen af lokalrengøring hos Coor.

- Det, vi ser gør en stor forskel, er plantebaserede rengøringsmidler og reduceret vandforbrug. Det vedvarende arbejde med at reducere engangshandsker og plastposer er to klare indsatser, der bidrager til, at vi gør en forskel på en større skala, fortsætter Jens Engström.

Fokus på grønne innovationer

Et "brilliant" eksempel, som Coor har arbejdet med i lang tid, er diamantpuder til maskinel rengøring. Puderne er fremstillet af fabriksfremstillede diamanter og genbrugte PET-flasker, og de gør eksempelvis gulvrengøring mere bæredygtig.

- Selve puden er så effektiv, at du kan arbejde uden kemikalier. Puderne giver også gulvet en glans og glød, fortæller Jens.

Områder, hvor rengøringsmidler stadig er nødvendige, kan begrænses til områder med meget snavs og fedt. Ud fra et omkostningsperspektiv forlænges levetiden for både indretning og overflader også. Et typisk tilfælde, hvor kemikalier ofte bruges, er fjernelse af pletter og hårdt snavs. Ved hjælp af damp kan det lige så nemt klares, og varmen dræber bakterierne.

Coor har for nylig indgået et samarbejde med start-up virksomheden Mimbly, der har udviklet en filtreringsmetode, som forhindrer udledningen af mikroplast i vores søer og have. I den såkaldte "Mimbox" vaskes tekstiler på en miljøvenlig måde og med mindre vand.

- Mikroplast bliver opfanget under rengøring af mopper og klude. Plasten ville ellers ende i naturen, hvis vi ikke filtrerede den ud ved hjælp af den metode, som Mimbly har udviklet, siger Jens.

 

Mimbox er blot ét at de mange initativer Coor tilbyder, læs om flere grønne services her.

Velvære - af stor betydning for trivsel

En faktor for sundhed, der har stor indvirkning, er indendørs luftkvalitet. Adskillige studier peger på, at luften med høj koncentration af partikler i kombination med dårlig ventilation i kontorlokaler forringer menneskers kognitive evner. Der er en stærk sammenhæng mellem luftkvalitet, velvære og daglig rengøring.

Asbjørg Torpe, innovationschef hos Coor, betragter regelmæssig rengøring og et tæt samarbejde med kunderne som de vigtigste faktorer for trivsel på arbejdspladsen.

- "Vi ser de bedste resultater, når vi arbejder tæt sammen med vores kunder, og en god levering af rengøringstjenester udgør grundlaget for god indendørs luftkvalitet. Du kan måske ikke umiddelbart se eller føle virkningerne af et rent arbejdsmiljø, men resultaterne er utvetydige," siger Asbjørg.

Hun nævner forbedret beslutningstagning, færre sygefravær og trivsel blandt medarbejderne.

- "Når man føler sig godt tilpas på kontoret og er tilfreds på sin arbejdsplads, træffer man velovervejede beslutninger, og risikoen for at blive syg mindskes."

Et eksempel, som Asbjørg fremhæver, er brugen af rengøringsrobotter. Ifølge en undersøgelse, som Coor udførte i samarbejde OrboTech, producent af rengøringsrobotter, blev indendørs luftkvalitet forbedret med 24 % sammenlignet med manuel rengøring.