Sprog / Websted

Languages

Change site

PostNords-medarbejder fylder varevognen med forsendelse | Coor

Coor indgår midlertidig kontrakt med Postnord

Fra 1. januar 2021 skal Coor stå for rengøring af PostNords lokationer – i alt ca. 226.000 kvm. Nøgleordene for samarbejdet er fokus på den gode brugeroplevelse.   

Når PostNords forsendelser i det kommende nye år bliver sorteret og sendt ud, sker det fra bl.a. Pakke-, Brev- og Logistikterminaler, hvor servicegiganten Coor har overtaget rengøringsopgaven. En opgave, som både i PostNord og Coor vil kræve en ekstra indsats, fortæller Christian Göttsche, Chef for Facility Management i PostNord:

  • Fokus for os er den gode brugeroplevelse, kvalitet i opgaveløsningen og daglig dialog og samarbejde. Derfor har vi allerede nu fuld gang i forberedelserne til implementeringen af kontrakten. Det er en stor opgave, men jeg oplever, at vi alle er indstillede på at yde en stor indsats.

Brugertilfredshed i fokus

Rengøringen skal ske på mere end 60 lokationer, og der er også andre supplerende serviceydelser med i kontrakten, fx en kaffeløsning. Hos Coor vil vi især vægte at være synlige og tilgængelige på de enkelte lokationer, fortæller Annette Vindstrup Jensen, Divisionsdirektør, Cleaning i Coor:  

  • Vi vil stille os ekstra på tæerne for at gøre alle brugerne på PostNord lokationerne glade og tilfredse, da deres tilfredshed betyder alt for os. Vi er allerede nu i gang med at forberede opstarten, sådan at vi er klar til start på samarbejdet . d. 1. januar 2021.