Sprog / Websted

Languages

Change site

Coor er partner ved Nordic Proptech Awards

Tech-stærke startups kan hjælpe Coor´s kunder med at skabe fremtidens attraktive arbejdsplads

I Coor vil vi være virksomhedernes foretrukne partner i at skabe fremtidens arbejdsliv sammen. For at være helt i front på innovation, digitalisering og udviklingen af fremtidens arbejdsplads, er Coor blevet partner i Nordic Proptech Awards, som finder sted i Stockholm til februar. At være partner giver Coor mulighed for at kunne “scoute” tech-stærke startups, der udvikler innovative og digitale løsninger til Coors kunder. Værdien ligger især inden for fremtidens arbejdsliv og bæredygtige bygninger og arbejdspladser, fortæller Anders Kjellerup, Divisionsdirektør, Property, Coor Danmark:

- Coors fokus er holistisk, når vi hjælper vores kunder med langsigtede løsninger til fremtidens virksomhed og fremtidens arbejdsliv. Vi vil levere endnu mere bæredygtige løsninger på alt fra energiforbrug til kontorindretning, medarbejderfastholdelse og bygningsvedligehold. Ved at være partnere på NPA får vi et unikt og eksklusivt kig ind i fremtidens FM-løsninger, som kan få medarbejderbehov og virksomhedsbehov til at gå op i en helhed.

Allerede nu har 129 startups med fokus på innovative og digitale løsninger til FM-branchen meldt sig til, og næste skridt op mod finalen er, at de enkelte startups bliver vurderet af en jury i alt syv spor. Her vil der blive udvalgt finalister, som går videre til selve NPA, Nordic Proptech Awards.

Tre spor viser vejen for fremtidens arbejdsplads til glæde for mennesker og miljø

Coor er partner på tre af de syv spor: Property Management, New Real Estate Experiences and Sustainable and Healthy Buildings.  De tre spor afspejler Coor´s stærke satsning på fremtidens bedste FM-løsninger og arbejdspladser til glæde for både mennesker og miljø, fortæller Anders Kjellerup:

- Det er en must-win kamp for Coor at gøre bygninger mere bæredygtige, både når vi taler om CO2 og medarbejdertrivsel, hvilket vores involvering i sporet Sustainable and Healthy Buildings afspejler. De bygninger, vi befinder os i hele vores arbejdsliv, skal være sunde for os mennesker, samtidig med at de belaster miljøet mindst muligt. Vi vil sætte barren endnu højere og være frontløbere i branchen, hvor vi vil skabe trivsel for mennesker og miljøet.

- Vi ved også, at I fremtiden bliver det endnu vigtigere for vores kunder at kunne styre deres bygningsdrift med fuld gennemsigtighed på energiforbrug, aktiver og omkostninger, hvilket vores involvering i sporet “Property Management” kan skabe nye innovative og digitale muligheder for.

- Endeligt er Coor partner på sporet New Real Estate Experiences. Vi vil hjælpe vores kunder med at "få hvert øjeblik til at betyde noget", når deres medarbejdere er på arbejde, uanset om det er på kontoret eller hjemmefra. Arbejdspladsen skal tiltrække og fastholde medarbejdere, og de skal kunne lide at være til stede, både fysisk og digitalt. Det får vi fuldt fokus på i dette spor.

Coor vil blive repræsenteret med jurymedlemmer i alle tre spor, som Coor er partner på. Nordic PropTech Awards er et startup-økosystem og et accelerations- og anerkendelsesprogram lanceret i et joint venture af de nordiske Proptechs i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Coor Danmark er desuden partner i Proptech Denmark.