Sprog / Websted

Languages

Change site

Coor udvider sin nordiske førerposition med Svanemærket

imageipsjd.png

De tre første kantiner, som Coor fik certificeret med Svanemærket, er blevet recertificeret. Coor´s arbejde med at udvide førerpositionen inden for mere bæredygtig kantinedrift fortsætter med fuldt tryk.  

Tilbage i foråret fik Coor Svanemærket de 25 kantiner, som Coor driver for Bygningsstyrelsen. Desuden fik Coor derefter recertificeret de første tre kantiner, som blev Svanemærket, nemlig kantinerne hos KAB, Portland Towers og på hovedkontoret hos Coor i Herlev. De tre kantiner blev recertificeret, fordi standarderne hos Miljømærkning Danmark var blevet justeret. Coor har nu 32 ud af de 48 kantiner i Danmark, der er Svanemærket, hvilket er nordisk rekord.

Understøtter strategisk fokus på øget bæredygtig bygningsdrift

Hines Pan-European Core Fund er ejer af Portland Towers. Associate Technical Manager hos Hines Nordics aps, Kim Gustav Minde Bloch Hansen, fortæller:

  • Coor lever op til vores ønske om hele tiden at sætte barren højere og blive endnu mere bæredygtig i kantinedriften. Det fokus passer godt ind i strategien om en holistisk tilgang til miljøvenlige ejendomme i alt omkring ejendomsudvikling og -drift.

Også hos boligselskabet KAB ser man stor værdi i recertificeringen, siger KAB´s kundservicechef, Marianne Vittrup:

  • I KAB har vi fokus på FN’s Verdensmål og arbejder aktivt med at udlede mindst muligt CO2 i alt, hvad vi foretager os. I vores byggeprojekter, i driften af boligafdelingerne, og altså også når vi spiser. Det er derfor helt i tråd med vores prioriteringer, at vores kantine lever op til de højeste standarder inden for bæredygtig kantinedrift.   

Svanemærket bør være branchestandard

Men arbejdet stopper ikke med certificeringer og recertificeringer, fortæller Søren Kanne, Divisionsdirektør, FOOD by Coor, som er Coor´s kantinedivision:

  • Vores agenda er, at det bør være branchestandard at være Svanemærket kantine. Her har vi jo sat vores aftryk med en nordisk rekord. Det beviser, at det er muligt at rykke på arbejdet med bæredygtighed, også på stor skala, og her kan vi kun opfordre resten af branchen til at gå med.

Målet med Svanemærket er at nedbringe den samlede miljøbelastning, og derfor bliver der stillet omfattende miljøkrav til fx indkøb af råvarer, men også til energiforbrug, vand, mad, affald og kemikalier. Dertil stiller Miljømærkning Danmark også krav om, at kantinepersonalet skal uddannes i at tænke innovativt i kampen om bl.a  at reducere både madspild og restaffald. Desuden skal der laves mad med lavere miljøbelastning, fx vegetardage, mindre kød og flere grøntsager i bestemte retter, eller brug af fisk mærket med "Naturskånsom. "