AI - kan blive det værste eller det bedste, som er sket for menneskeheden

Debatten om robotter med kunstig intelligens får ofte et strejf af science fiction. Men allerede i dag påvirker AI vores hverdag.

I månederne op til sin død talte videnskabsmanden Stephen Hawking meget om kunstig intelligens. I sine sidste forelæsninger vendte han gang på gang tilbage til emnet og argumenterede for mulighederne med den teknologiske revolution.

At den ville kunne udrydde fattigdom og sygdom så Hawking nærmest som en selvfølge. Måske vil den sågar kunne rette op på skader i miljøet, som den seneste store revolution, industrialiseringen, har forårsaget.
– Alle dele af vores liv vil blive forandret. Kort sagt kan AI blive den største begivenhed i vores civilisations historie, sagde Stephen Hawking.

Men han løftede også en advarende pegefinger.
– AI kan ende med at udvikle en selvstændig vilje. AI kan blive det værste eller det bedste, som er sket for menneskeheden.

Den afdøde videnskabsmand er ikke alene om sine bange anelser. Teslas grundlægger Elon Musk har kaldt AI farligere end kernevåben og har krævet regulering af området. USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger advarer om et scenarie, hvor robotter fejltolker instruktioner og menneskelig adfærd, med potentielle katastrofer som resultat.

Der er vi ikke endnu. Allerede i dag påvirker AI dog vores liv og hverdag. Det er AI, der varetager nyhedsstrømmen på Facebook, som opdaterer korttjenesterne i telefonen eller leder efter rejser for os. I arbejdslivet varetages alt fra varehusenes lagerbeholdning til den tunge industriproduktion helt eller delvist af AI.

Og allerede nu har vi i lille skala set en del af det, som Henry Kissinger og andre advarer om. At AI ikke gør, som vi ønsker.

Et meget omtalt eksempel er en robot, der blev kodet til at være en venlig ung person i 19-årsalderen, men som hurtigt blev stadig mere racistisk og sexistisk. Og hvis man leder videre, er der flere eksempler.
– Blandt andet har vi set billedgenkendelsestjenester, som har været dårligere til at identificere afroamerikanere. Hvis hudfarve og køn spiller en rolle i forhold til, hvor godt produktet er, skaber det en del spørgsmål, siger Stefan Larsson, der er docent i teknik og social forandring ved Lunds Universitet og programchef hos tænketanken Fores.

Store koncerner som Facebook og Google har i den senere tid også oplevet negative sider ved teknikken. Virksomhedernes AI, som styres af algoritmer, har sidestillet fiktive nyheder med almindelige nyheder.

Hvis der er mange, som deler og reagerer på de fiktive nyheder, er det disse, der får mest plads. På videositet YouTu-be dukker der med mellemrum antisemitiske film op blandt søgeresultaterne hos dem, der søger på Holocaust. Den, der leder efter information om rummet, kan få tips til film med konspirations-teorier om, at månelandingen ikke har fundet sted.

Når algoritmerne håndterer enorme mængder information, bliver de lige så langsomt bedre og bedre. De lærer i et imponerende tempo – langt hurtigere end det er muligt for et menneske. Men hvis man bygger et produkt op, som anvender data fra mennesker i samfundet, opstår der automatisk en skævhed, en bias, mener Stefan Larsson.
– Så vil disse data indeholde alt det, som samfundet indeholder. Hvis vi er racister og diskriminerer hinanden, hvis vi ikke er ligestillede, hvilket vi ikke er, så vil dataene indeholde dette. Det normative spørgsmål bliver da, om en applikation skal reproducere dette, siger han. Sammen med en række forskere og repræsentanter for teknologiske virksomheder indgår Stefan Larsson i et forskningsprojekt om, hvordan AI skal blive bæredygtigt. Et grundlæggende problem er i følge ham spørgsmålet om transparens. For at undgå negative og potentielt skadelige sideeffekter, skal der være mulighed for at evaluere forskellige applikationer.
– Nogle gange ser vi en slagside fra et teknologisk optimistisk ingeniørsyn på AI. Man ser ikke rigtigt, at de her uforudsete konsekvenser kan dukke op, og så er transparensen utroligt vigtig, siger han.

Hvis samfundet begynder at spekulere på disse spørgsmål i dag, vil det øge sandsynligheden for, at vi er forberedte på en række skarpe spørgsmål, som vil dukke op i fremtiden. Men det haster inden for en del områder.

I Sverige og mange andre lande arbejder lovgiverne lige nu med, hvordan lovgivningen omkring autonome køretøjer skal se ud. Hvem har egentlig ansvaret, når en selvkørende bil forulykker, spørger vi os selv, samtidig med at de første autonome køretøjer allerede er til stede på vejene.
– Køretøjerne vil forulykke indimellem. Derfor skal vi have en idé om, hvem der skal have adgang til dataene, hvem der skal forklare beslutningen, som blev truffet af det autonome køretøj, og hvordan fordelingen af ansvaret skal foregå, siger Stefan Larsson.

Med et stadigt stigende antal autonome tjenester, hvordan vil samfundet så se ud? En åbenbar effekt er, at en række arbejdsopgaver, som i dag findes i virksomheder og hos myndigheder, forsvinder. AI vil overtage opgaverne mange steder. Når biler kører selv, computere læser jobansøgninger eller sagsbehandler byggetilladelser, for blot at nævne tre eksempler, siger det sig selv, at mange af arbejdsopgaverne vil forsvinde.

Visse rapporter peger på, at helt op til halvdelen af alle job i Sverige vil forsvinde inden for de næste 20 år på grund af AI, hvilket kan have store sociale konsekvenser. Andre mener, at der vil opstå nye job, nye virksomheder og helt nye brancher i forbindelse med denne udvikling.
– Jeg hælder dog nok til den side, som peger på, at teknologi har forandret arbejdsmarkedet før. Hver gang har mennesket været gode til at skabe nye ting at lave. Men det afhænger jo af, hvor hurtigt det går, siger Göran Lindsjö.

Han har arbejdet med AI-spørgsmål i næsten 30 år, blandt andet i Regeringskansliet, og er i dag en hyppigt anvendt rådgiver inden for dette emne. Göran Lindsjö peger på, at kraften i forandringen vil påvirke samfundet på en række forskellige områder.
– Det vil få dramatiske følger for byplanlægningen, hvis færre ejer deres egen bil. Man vil kunne bygge byerne på en helt anden måde end i dag, siger han.

Det vil også ske meget i den offentlige sektor, som hidtil ikke er kommet særlig langt, når det gælder AI.
– I sundheds- og plejesektoren er AI på vej ind med syvmileskridt. Og jeg vil tro, at undervisningssystemet for både børn og voksne vil ændre sig. Livslang læring vil blive vigtig, siger Göran Lindsjö.

Hvis vi ser i krystalkuglen, tror både Göran Lindsjö og Stefan Larsson på hurtige forandringer de kommende år. Og her taler de ikke om 10-20 år ude i fremtiden, men om ganske få år.

Et område, hvor udviklingen sker med lynets hast, er AI-assistenter, som kan sidde i kundeservice, være hjælpelærere på skolerne eller varetage hurtig sagsbehandling hos kommunen.

Også derhjemme vil mange have deres egne assistenter. De kan fx bestille tid hos frisøren eller sidde i telefonkø for at tale med forsikringsselskabets autonome assistent.
– Jeg tror, at det vil ske som en gradvis evolution. Vi vil skulle vænne os til, at stadig mere intelligente og autonome assistenter bliver en del af hverdagen, siger Stefan Larsson.