Sprog / Websted

Languages

Change site

Jörgen

Strategiske partnerskaber er det nye sort

I slutningen af januar 2015 modtog Coor sammen med vores kunde politiet en hæderspris for vores offentligt/private samarbejde, der er præget af nytænkning og innovation. Samarbejdet bygger på en model, hvor medarbejdere og ledelse i både bestiller- og leverandørorganisationen arbejder sammen om at forbedre kvalitet, effektivitet, miljø og arbejdsmiljø.

Fælles mål, tillid, nytænkning og fælles problemløsning er nøglebegreber i det prisbelønnede samarbejde. I mangt og meget er det samme begreber, der gør sig gældende i det, der kaldes 'Vested outsourcing', og som er det store samtaleemne lige nu. I dette nummer af Nova byder vi på et interview med David Frydlinger, som er en af de førende eksperter på området i Norden. Vi deler desuden ud af vores erfaringer fra det prisbelønnede partnerskab med politiet.

Du kan også læse om vores anstrengelser for at skabe et bedre miljø. Det handler både om indsatser i vores egen virksomhed, men også om den strukturerede miljørådgivning, vi tilbyder vores kunder. Miljørådgivningen indebærer analyse og miljømærkning af alle de serviceområder, vi leverer. Derudover anvender vi kravene fra alle større, anerkendte miljømærker, herunder Svanen og Krav, som udgangspunkt for vores kriterier. Det betyder, at vores miljømærkning, Coor Green Services, er den i særklasse bedste miljømærkning af serviceløsninger, som findes på markedet i dag.

Fælles mål, tillid, nytænkning og fælles problemløsning er nøglebegreber i det prisbelønnede samarbejde.

Jørgen Utzon, Adm. direktør, Coor Service Management

Vores ambitiøse miljøgennemgang værdsættes af stadig flere kunder, og som noget nyt i år kan vi også tilbyde Coor Green Services til kunder, som vi ikke leverer service til. Vi glæder os over at kunne fortsætte udbredelsen af miljørådgivningen og dermed gøre vores til et bedre miljø.

Med det ønsker jeg jer rigtig god læselyst!

Birkerød, den 27. april 2015

Jørgen Utzon, adm. direktør, Coor Service Management i Danmark